En Anden Virkelighed

Om livet for os som familie, der pludselig står overfor en usikker fremtid, da vores datter, 4 dage før sin 4 års fødselsdag i 2012, diagnosticeres med en tumor i hjernen. Adskillige tilbagefald følger. Dette er vores Anden Virkelighed.

Øh, hvad?

Carsten;
Jeg gætter på at jeg må have blundet, for jeg farer op som en trold af en æske, da nat sygeplejersken stille banker på og oplyser at vi skal være klar om ca 30 minutter, da der kommer en ambulance for at overføre os til Riget. Nulle som stadig ikke er klar over situationen er selvfølgelig helt oppe og ringe over at hun skal ud og køre i ambulance. De to Falckreddere lægger hende på båren med en dyne og en bamse, og jeg ser hendes glade ansigt stråle som en sol, inden de smækker dørerne og vi kører i konvoj til Riget. Siff kører med Nulle i ambulancen så jeg får glæden af at være alene med mine tanker, som ræser rundt i hovedet på mig som en forvirret væddeløbshest på speed.

En situation som denne er det bedste eksempel på hvor irrationelt ens hovede fungere i en  krisesituation, da jeg som noget af det første tænker at jeg måske er en smule “overdressed” i skjorte og slips til et besøg på Rigshospitalet, da jeg stadig har arbejdshabitten på fra i går…

Vi bliver mødt af en bredt smilende Sygeplejerske på Juliane Marie centeret på Riget. “Sonja” sætter sig på hug og hilser Noelle varmt velkommen. Noelle er forelsket ved første øjekast og syntes at det hele er et fantastisk eventyr hun er kommet på.

Vi bliver vist hen på en stue og Sonja oplyser at der vil komme en læge og hilse på os. Nulle stryger lige ind på legestuen på afdelingen, da huslyet ikke har tid til at vente på læger eller andet godtfolk.

“Jesper” et nyt gebis i hvid lægejakke, kommer ind og oplyser os at der blevet informeret om Nulles situation fra Herlev og han har sat himmel og hav i bevægelse for at få os klemt ind til en MR scanning i løbet af dagen. Herefter kommer Ulrika, som er reservelæge, og endnu engang undersøger Noelle. Noelle storhygger sig, da undersøgelserne er en række lege hvor hun skal balancere, gå på linje og prikke sig selv på næsen med lukkede øjne. Det hele er fuldstændig surrealistisk at se på.

Der render læger og sygeplejersker ind og ud af stuen hele formiddagen. De har spørgsmål, skemaer og alle mulige mærkelige agendaer – og vi sidder blot på en gæsteseng som om at vi er tilskuer til en sæbeopera om livet på et hospital. Noelle er ved at være træt nu og det er som at det først er nu alvoren lurer sig lidt ind på hende, da vi fortæller at vi ikke “bare kan gå hjem nu”.

Kategorier:Mandalay

Tags: , , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s