En Anden Virkelighed

Om livet for os som familie, der pludselig står overfor en usikker fremtid, da vores datter, 4 dage før sin 4 års fødselsdag i 2012, diagnosticeres med en tumor i hjernen. Adskillige tilbagefald følger. Dette er vores Anden Virkelighed.

Farvel og tak, næsten…

Torsdag blev Muslingen opereret. Det er weekend og Noelle er nu meget utålmodig og vil MEGET gerne hjem. Der er intet tegn på infektion i hendes operationssår – pyyyyha! Hævelsen er begyndt at aftage. Til gengæld har jeg observeret en hævelse på hendes lænd, som jeg har markeret med en kuglepen flere gange natten igennem. Hævelsen er blevet større og jeg finder ud af, at hun har haft et rygmarvskateter liggende dér under operationen og at der er en lille risiko for infektion i det eller endnu værre, hvis det er spinalvæske, der siver, akut trykfald. Aftensygeplejersken ringer over på Neurokir, men de er ikke umiddelbart bekymrede, så jeg får besked på fortsat at observere. Synes faktisk det er en lidt nederen besked, for jeg er da bekymret. Heldigvis stiger hævelsen ikke mere fra søndag og vi kan slappe lidt mere af.
Noelle får sit først bad Post-Op og vi vasker håret forsigtigt. Jeg forsøger at blødgøre de massive størknede blodklumper uden meget held. Tør ikke lige massere for hårdt. Så det må være det. Mit hjerte bløder lidt når jeg rører ved hendes trimmede skalp. Hendes smukke røde hår. Dog har de været ok flinke kun at tage en bane og ikke barberet hele den venstre side. Åh, men hun har jo langt hår, det kan sagtens dække det, siger folk. Jo da, men det er hendes skilningsside (I mødre til døtre ved godt, hvad jeg mener) og desuden starter såret helt nede i panden. Det bliver ikke nemt at gemme for hende senere i livet.
Gad vide, hvad Noelle siger, når hun ser sig selv i spejlet. Men hun vil ikke se. Hun har mærket lidt efter, men vil ikke se det i spejlet. Jeg presser hende selvfølgelig ikke. Vi taler i disse dage meget om, at hun har fået fjernet den frække knude i hovedet. Vi har fået en bog “Eugene og den frække knude” udleveret på hospitalet, men den gider Noelle ikke at læse, så det bliver ved snakken om det lille musehul, som Lars har lavet for at fjerne knuden. “Mor, hvordan får man en knude ud” spurgte pigebarnet mig om nogle dage inden operationen. “Det kan man gøre på flere måder – nogle knuder tager man ud gennem næsen, andre gennem ørerne og nogle tager man ud gennem hovedet. Så laver man et lille vindue oven i hovedet og tager den ud derigennem” forklarer jeg. ” det kommer an på hvor fræk knuden er.” “Mor, jeg vil ikke have et vindue i hovedet. Jeg vil kun have et lille bitte musehul, det skal du sige til Lars.” Damn. Hestesko-arrene fra afdelingen springer ind på nethinden…. Langt fra små bitte musehuller.

Søndag eftermiddag kommer lægen ind og spørger om vi har lyst til at tage hjem på orlov når nu operationssåret ser så fint ud. Så står man dér; øhm, JA, men er det nu forsvarligt?? At komme hjem SÅ hurtigt efter så stor en operation… Carsten er lidt mere loren ved det end mig – jeg kan allerede nu forestille mig aftensmaden hjemme sammen alle 4. Jeg savner vores 4 kløver. Jeg savner vores familieliv.
Vi tager hjem – den gåtur fra afdelingen og ned til bilen…. A slice of Heaven. Se lige min helt igennem fantastiske datter og mand! Og solen skinnede!

image

Kategorier:Mandalay

Tags: , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s