En Anden Virkelighed

Om livet for os som familie, der pludselig står overfor en usikker fremtid, da vores datter, 4 dage før sin 4 års fødselsdag i 2012, diagnosticeres med en tumor i hjernen. Adskillige tilbagefald følger. Dette er vores Anden Virkelighed.

Til elastik.

Hver torsdag tager vi som bekendt til gymnastik, Noelle og jeg. Noelle kalder det konsekvent Elastik eller Træning. Miljøskadet – nå ja, lidt måske.
Det er herreskægt fordi der er plads til at alle krudttønderne kan blæse rundt, losse til bolde, klatre i ribber og bare løbe fra den ene endevæg til den anden – så stærkt at det må føles som om benene er lige ved at falde af. Desuden er det ultranostalgisk for mig at stå i en vaskeægte skole-gymnastiksal igen. Husker I dem ikke? Lugten af ribberne, måtterne og tovene? Bommen, der bliver firet ned fra loftet, den store blå madras med hanke i langsiderne, plinten, hesten, trampolinen og springbrædtet? Åh, mit gamle gymnasthjerte fryyyder sig ved dette gensyn hver torsdag. Af og til sniger jeg mig til at tage tilløb og sætte af på springbrædtet – Hey, Noelle vent lige, mor skal lige prøve noget! Mener at vi jo lissom har betalt kontigent til mor/barn gymnastik – så må jeg da også! Det er SÅ herligt! Lige indtil jeg opdager de andre forældre. Der glor. Mærkeligt på mig. Godt ord igen – sværen er ikke længere sprød og der er nok kommet lidt rust på møtrikkerne med årene, men come on! Det er jo et frirum for os alle, den der gymnastik! Det er ikke en sur pligt, men en mulighed for børnene at lære om alle de vildt fantastiske ting, deres kroppe kan!  Det bliver først rigtigt sjovt når de gamle også giver slip og lader sig rive med. Også når vi kravler rundt på gulvet som tigere eller skal danse stopdans. Fair skal være fair og jeg synes mange af os på holdet er gode til at gi’ los og spæne alt hvad remmer og tøj kan holde ned ad langsiden, men der er vel også altid dem, der holder på formerne. Dem, hvis børn bliver holdt i stram snor – NEJ, STOP med det der, nu! Du må ikke overhale Astrid! Kom nu – nu SKAL du altså sidde stille. Herregud. Der bliver stillet nok krav til de kære små kræ. Skid hul i, at de overhaler af og til eller skvatter over hinanden på måtten fordi man tilfældigvis ikke kan overhale midt i en kolbøtte.

Jeg kategoriserer succes på vores gymnastiktimer på antal sammenstød. Jo færre jo bedre – mest fordi vi har en lidt svagt punkt, der på venstre halvdel af hovedet – der foretrækker jeg, at der ikke er for megen dunk eller slag. Der ER lidt af en udfordring med de sammenstød. Især fordi Noelle ikke ser en skid på højre øje – i tillæg til at de som overstadige humørbomber, overhovedet ikke, under nogle omstændigheder, kan lade være med at løbe, skraldgrinende med hovedet drejet væk fra løberetningen.
Jo, der bliver fældet et par tårer af og til – for det gør da ondt at drøne ind i Malthe eller Ida, men de par tårer drukner i de konstante grin, ungerne har smurt over hele fjæset i de resterende 50 min!
I dag havde hun 4 sammenstød. Det var lige i overkanten. Til gengæld fik vi megagodt slut-af frugt!IMG_0181

Kategorier:Mandalay

Tags: ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s