En Anden Virkelighed

Om livet for os som familie, der pludselig står overfor en usikker fremtid, da vores datter, 4 dage før sin 4 års fødselsdag i 2012, diagnosticeres med en tumor i hjernen. Adskillige tilbagefald følger. Dette er vores Anden Virkelighed.

I morgen begynder det

Ja, i dag er det tirsdag. Vores sidste normale dag for et stykke tid. I morgen starter vi med en fuld narkose og 2 timers MR-scanning. Så på intensiv opvågning – jeg håber det går lige så fint, som sidste gang på Riget. Ok indsovning, ingen bræk, hovedpine eller for stor irritabilitet.
Torsdag skal vi møde på afdelingen;

IMG_6298

Og ja, så går det det løs fredag.

Blev vækket kl 3 i nat af Phoenix, der vanen tro, skulle genputtes. Bliver seriøst snart nødt til at give ham en kold tyrker. Bare ikke lige nu, hvor Pomfritten virkelig har brug for sin søvn. Ved at han godt kan græde og skrige en en god times tid, hvis jeg ikke tager ham op. Det er nogle kostbare timer for Noelle i disse dage.
Men når man nu alligevel bliver vækket kl lort er det jo et godt tidspunkt til at ligge at tænke på meget stille hus, der giver tankerne frit lejde til at ondskabsfuldt minde mig om det, vi går i møde fra i morgen af.
Da jeg endelig døser hen omkring kl 4.30 drømmer jeg, at Noelle og jeg kommer gående hen ad en badebro. Solen skinner og det er lunt, men der er en stræk strøm i vandet. Hun får øje på en dukke, der flyder i den stærke strøm. Orv, se Mor! En dukke! Inden jeg når at få fat i hende, falder hun i vandet, glider ned under vandspejlet og bliver ført med strømmen hurtigere end jeg kan nå hende eller løbe med på broen… Panikken snørrer min hals fuldstændig sammen og jeg kan end ikke råbe til de andre på broen… HJÆÆÆÆÆLP, min datter drukner! presser sig på men bliver effektivt stoppet i halsen, lige under stemmebåndene. Jeg kan se hendes lille krop blive vendt om på siden, livløs og flyde endnu længere væk fra mig. Panikken vil ikke slippe sit greb i mig og jeg får kun fremstammet noget usammenhængende til de forbipasserende. Noelle er væk. Jeg kunne ikke nå hende, redde hende.
Jeg vågner med hjertebanken og stirrer op i loftet. Sveder over hele kroppen og kan ikke ryste drømmen af mig. Tør ikke falde i søvn igen – jeg har en grum tendens til at fortsætte disse modbydelige og rædselfulde drømme når jeg genfinder søvnen. Efter hvad der føles som en kort hvil, vågner Phoenix. Klokken er 6.13.
Puha, det bliver en alt for kort dag i dag med Nulle-tid og nogle alt for lange kommende nætter.

Kategorier:Mandalay

Tags: , , ,

1 reply

  1. Pyha …..
    Først og fremmest tak for at give mig adressen hertil igår og lade alle os som har jer i vores tanker følge lidt med på sidelinien ….
    Jeg har læst hele jeres side her – det må være så uvirkeligt pludselig at skulle stå i denne situation og skulle forholde sig til alt dette !!
    Her i vores hus har vi også taget vores andel af død, sygdom osv – hvorfor går nogen fri og andre får det hele ? guderne skal vide det …. Jeg håber I på en eller anden finder styrken til at gå dette igennem og håber inderligt at Noelle kommer gennem de forhindringer der ligger forude.
    Kram Rebeccas mor Trine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s