En Anden Virkelighed

Om livet for os som familie, der pludselig står overfor en usikker fremtid, da vores datter, 4 dage før sin 4 års fødselsdag i 2012, diagnosticeres med en tumor i hjernen. Adskillige tilbagefald følger. Dette er vores Anden Virkelighed.

På en kølig solskinslørdag i marts….

Tid til at få fjernet sting i dag. Kl 9.45 på afdelingen. Vi kom til tiden – og det var fuldstændigt som at træde ind i en Twilight Zone… Intet virvar af patienter, læger eller andet personel. Fred, ro og en elevator, der meldte sin ankomst lige efter trykket på knappen. Oppe på afdelingen herskede der også en helt anden ro, end den vi oplevede inden Påskedagenes banken på døren. Der var 3-4 Kemobørn med stativer og Zombie-forældre i køkkenet og jeg så at stue 5 var ledig igen… Orlov måske? Forhåbentlig.
Vi blev taget i mod af en garvet sygeplejerske med ro over sig. Noelle var svært skuffet over at legestuen var lukket, men vi kom heldigvis til lige med det samme.
IMG_0344Sygeplejersken var yderst rolig og klippede 4-5 sting op ad gangen og gjorde sig stor umage for at undgå, at trække i hår og kun fange trådene. De sad heldigvis ikke supergodt fast og Noelle havde fået tryllecreme på hjemmefra. Men om jeg så havde smurt hele issen ind hjalp det ikke stort. Hun græd og hylede op, men det gik dog. Jeg synes faktisk, at hun er noget af en Trooper, når jeg tænker på, at hun fandeme ikke har bedt om noget af det her… Utroligt at hun finder sig i det uden de helt vilde protester og temper tantrums… 30 min – in and out.

IMG_0352

Blev hentet igen af Carsten og Phoenix og så tog vi en lille tur ind til byen og nød solens stråler på kinderne. Åh, hvor lyset dog giver fornyet energi, og det har vi sgu også brug for. Ungerne fik et par müsliboller i hånden og så hyggede vi rundt i en times tid – Noelle i klapvognen og Phoenix med Daddy i hånden.
IMG_0378

Kunne ikke undlade at bemærke de mange blikke Noelle fik, som hun sad der, men sin Cirkeline dukke og anæstesimaske i skødet og et nyplukket hestesko-ar, der trodsigt stirrede modgående i øjnene fra en skaldet hovedbund. Ja, det her en min datter! havde jeg lyst til at gjalde. Hun vinder! Smuk, ikke ! 🙂
IMG_0364Hjemme tog vi beslutningen om, at trimme Noelles hårtot ved øret til og jeg må indrømme, at det pyntede noget på min Muslings hovede. Undercut eller ej – det ser noget mere jævnt ud nu og arret vil se endnu finere ud, når vi har vasket håret for anden gang i morgen. Så bliver de sidste rester af blod forhåbentlig skyllet væk.
IMG_0374 IMG_0373

Således fik vi brugt en dejlig solskinslørdag i Marts måned.
På tirsdag skal vi have histologi- og scanningssvar. Føler mig hverken forhåbningsfuld eller desillusioneret. Jeg vil bare gerne have svar. Så kan jeg se måske viske lidt af tågen af glasset – om det så bare er for en tid. Jeg tror nemlig ikke, at vores historie med 5054 slutter efter denne OP… Only time will tell, men jeg er ikke dum og Tumoren skal ikke tage røven på denne Cancer Mom igen. Jeg kridter skoene til det lange seje træk. Og ved siden af mig står Carsten. Nykridtede sko. Banen er ridset op. Vi holder øje med dig….

Kategorier:Mandalay

Tags: , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s