En Anden Virkelighed

Om livet for os som familie, der pludselig står overfor en usikker fremtid, da vores datter, 4 dage før sin 4 års fødselsdag i 2012, diagnosticeres med en tumor i hjernen. Adskillige tilbagefald følger. Dette er vores Anden Virkelighed.

Forbedringer

Havde besøg af håndværkeren i går – vi fik bevilget opsætning af gelændre ved vores trapper – fantastisk med så hurtigt ekspedition! Og en god gammeldaws snedker kom forbi, tog mål og spurgte ind til højde på det, så Noelle kan holde godt fast. Han returnerede i går morges, satte dem op og vupti! Så kan Noelle holde fast både op og ned af trapperne… Min første tanke, da jeg så gelænderet ved hoveddøren, var; handi-house… Men så huskede jeg, at det er jo ikke er forkert længere…

IMG_0907

 

Astrid ringede tilbage i dag med beskeden om, at Neurokir er enig i planen om tæt kontrol og næste kontrolscanning allerede i begyndelsen af september. Vi har fået en dato til kliniske kontrol i ambulatoriet i starten af august, så Astrid mente, hvad hun sagde, da hun nævnte ‘tæt kontrol’ i telefonen i går. Dette gør mig egentlig ikke mere rolig – det bekræfter mig i, at der er altså er lidt for meget liv i Tumoren til, at hun også er tryg. Det er muligt, at jeg et eller andet sted i baghovedet bliver lettet over, at datoerne ligger så tæt på disse dage, fordi væksten af tumoren forhåbentlig ikke når ud af kontrol, men lige nu hører jeg kun alarmklokker, mærker angstens stramme greb og kan simplethen ikke ryste den tanke af mig, at hvad nu hvis…. Hvad nu hvis denne tumor ender med at tage min datter fra mig?

Kategorier:Mandalay

Tags: , , , ,

2 replies

  1. Kære Sif
    Har gennem et stykke tid læst med på din blog – som er skræmmende, men også utrolig livsbekræftende at læse. I gennemlever alle forældres allerværste mareridt. Alligevel skinner sårbarheden, kærligheden og din lille fighters styrke igennem hver en lille opdatering, og jeg græder, griner og håber med Jer. Og I får mig til hver dag til at kysse lidt ekstra på mine døtre. Jeres historie gør det så tydeligt, at man aldrig ved hvad der venter rundt det næste hjørne, og at man skal nyde hvert minut af sin helt almindelige hverdag, så godt det nu er muligt.Det skylder vi Noelle. Det skylder vi Jer som familie.Den #¤#¤/##/¤¤ tumor kommer aldrig til at tage din datter fra dig. Hun er din forevigt.

    Alt det bedste, og masser af tanker.
    Susanne

    • Kære Susanne!

      Tak fordi du læser med… Det er jo noget af en blandet landhandel, der brygges sammen i hovedet på mig, men jeg bliver så glad for at læse, at min virkelighed giver dig og din familie lidt perspektiv.

      Bliv endelig ved med at kysse dine piger! h
      Herhjemme leger vi tit ‘Kys-på-Nulle-og-Phoenix-dag’ og så går den vilde jagt rundt i huset med hvin og grin, der overdøver tegnefilm eller musik! Det er guld værd med stunder, der er fyldt med latter, kærlighed og leg. Så kan frikadellerne godt vente 10 min ekstra 😉

      Knus Siff

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s