En Anden Virkelighed

Om livet for os som familie, der pludselig står overfor en usikker fremtid, da vores datter, 4 dage før sin 4 års fødselsdag i 2012, diagnosticeres med en tumor i hjernen. Adskillige tilbagefald følger. Dette er vores Anden Virkelighed.

Fantastiske Frida!

Udover ergoterapi får Noelle også fysioterapi. Disse to gange om ugen, hvor hun kommer ud til Børneterapien er absolutte højdepunkter for Pomfritten. Hun elsker slet og ret at træne med Ergo og Fys! Det er 2 vidt forskellige træningssessions – hos Ergo er det finmotorikken med puslespil, føle/sanseleg, male og seje computerspil med rat og jeg skal komme efter dig, der øver gribe/slip refleksen i højre hånd, blod- eller ballonspil med flettede fingre og alt, hvad der kræver 2-håndsgreb. Det er sjældent set at Noelle holder fokus så længe, som når hun er hos Vibeke!

Hos Frida er det mere fysisk. Grovmotorisk. Og hun elsker det – slaraffenlandet Børneterapien! Leg med at bygge bane, løbe på løbehjul, gå/løbe på løbebånd (soldatertempo!), hygge og sansegynger, trampolin, kravle i ribber, hente risposer og kyle dem i spanden, wii spil med balanceboard (sådan en Wii må vi altså have indkøbt!) – ja alt det, som man synes er megafedt når man er 4-5 år. Der er en endeløs række af legetøj, remedier og props, som stimulerer motorikken – helt uden at Muslingen opdager det… Der veksles mellem fastsatte opgaver og selvvalgte aktiviteter så timen flyver afsted! De kan noget, de der professionelle!

Men det allerbedste? Det er nu en rulletur med Frida!

Kategorier:Mandalay

Tags: , , , ,

1 reply

  1. Hvor er det skønt, at kunne lære ved at lege 🙂 og jo, et wii er allertiders – også for os voksne!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s