En Anden Virkelighed

Om livet for os som familie, der pludselig står overfor en usikker fremtid, da vores datter, 4 dage før sin 4 års fødselsdag i 2012, diagnosticeres med en tumor i hjernen. Adskillige tilbagefald følger. Dette er vores Anden Virkelighed.

Tour de Riget

Lang dag på Riget i dag… Det er altså en underlig vortex af tid og sted.
Hyggeligt at se nogle af de andre cancer moms – Berit, Zanders mor og jeg sludrede over en kop kaffe i køkkenet på 5054. Sad og delte små anekdoter fra behandlingsforløbene og de små sejre, som vi begge higer om – vores børns latter og at se dem med børnehavevennerne. Vi delte bekymringer om fremtiden som kun Cancer Moms kan. Livets – eller rettere vores livs – uforudsigelighed og denne mærkelige tidslomme vi er havnet i.
Vi skulle så til øjentjek på 2061, som det første på agendaen, hvor tvivlen vedrørende en forværing i Pomfrittens syn ved sidste tjek, blev bekræftet – og det meget tydeligt. Indsnævring til ca 45% i venstre synsfelt… Hvorfor vides ikke, men da vi ved at Tumoren rører på sig, skal vi til tjek igen om en måned, medmindre vi oplever en hastig og yderligere forværring. Suk. Status quo fra sidste gang, var beskeden. Men sidste gang var du i tvivl om det var dårlig dagsform eller egentlig forværring? Ja, men fra sidste gang til i dag er det det samme… Okay, men er vi enige om, at det er en nedgang/indsnævring fra den post-operative test? Ja. Tak, så er vi på samme side. Jeez, tænk at det kan være SÅ svært at kommunikere status ud?! Havde jeg ikke spurgt yderligere ind, var vi gået derfra med en opfattelse af, at alt var i den skønneste orden…
Så forbi ambulatoriet på 5002 for at fange René, en af vores læger. Mellemtåen er som bekendt i drillehumør atter engang. René var oppe på infusionsafsnittet, så der kunne vi lige smutte op til en hurtig konsultation. En ny omgang penicillin og en snak on løsningsforslag til den lille stakkels tå, der flækker og bliver betændt gang på gang. Fik lige set en terminalerklæring på et andet barn på bordet og det mindede mig igen om alvoren i vores liv. Bum. Håber sgu aldrig vi skal have sådan en.
Op på Semi-intensiv og sige Hej til Tobias, der endnu engang har haft kramper og hovedpine og er indlagt under tæt observation. Gensynsglæden var stor for både Noelle og Tobias samt Lisa, der er Tobias’ lillesøster. Jeg fik da også lige tiltusket mig en krammer af Supermanden. Dejligt at se Mia og Kristian igen, sidst vi var samlet, var på Solborgen.
Så, efter små 3 timer på Riget, stak vi forbi en bandagist på Nørrebro, der så på Noelles fod og vi gik derfra med et par gode fif indtil fod/benskinnen kan blive fikset og afhjælpe Muslingens drop fod og forhåbentlig aflaste mellemtåen.
Apoteket var sidste stop hvor jeg købte sportstape, filtringe og penicillin. Farvel til ugens madbudget! Oh well, bare det hjælper Pomfrittens fusselanke…

20130716-222638.jpg

I morgen skal tape, filtringe og nye sandaler bestå Børnehavetesten, for der vender min Mus tilbage til et par timers leg i Tour de Børnehuset…

Kategorier:Mandalay

Tags: , , ,

2 replies

  1. Hvor er terminalerklæring bare verdens mest håbløse ord!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s