En Anden Virkelighed

Om livet for os som familie, der pludselig står overfor en usikker fremtid, da vores datter, 4 dage før sin 4 års fødselsdag i 2012, diagnosticeres med en tumor i hjernen. Adskillige tilbagefald følger. Dette er vores Anden Virkelighed.

And though she be but little…

Skrev lige en mail til Astrid her til morgen, da vi endnu ikke er nået til 4 års undersøgelse samt vaccine med Noelle – som bekendt fejrede vi hendes 4 års fødselsdag på Riget – 4 dage efter diagnosen. Så kom der endnu en OP i vejen i marts og nu aner vi ligesom ikke hvilken vej vinden blæser, så jeg tog chancen og bookede tid hos vores egen læge til på fredag. Og så blev jeg totalt i tvivl – for er det nu en god idé at få hende vaccineret nu her? Astrid er, som altid, kvik til at besvare mails og her er hvad hun skrev;

IMG_2376

Okay – så vi er på til på fredag… Flere nåle. Har du set nålene, de bruger til at vaccinere med?? De er tykkere end dem, man tapper donorer med. Yikes.
Måtte også lige læse mailen et par gange eller 3…. ‘…før vi overvejer om det er aktuelt med kemoterapi’…. Ja, den skal jeg altså stadig tygge på. Som et ualmindeligt sejt stykke kød, der ikke rigtig vil opløses til videre fordøjelse. Klumpen bliver liggende i munden og vil ikke finfordeles, så det kan synkes i mindre bidder. Jeg har det svært med kemo-udsigterne. Ikke at en OP3 overhovedet ville lette mig – tvært imod. Men skal vi igennem et kemo-forløb, ja så bliver vi for alvor en cancerramt familie. Totalt plat og i virkeligheden noget fis, at tænke sådan, for det er vi allerede… Måske fordi det bliver så synligt. Og Noelle vil for første gang siden hun røg på Dexa sidste efterår, virkelig syne og være syg. Jeg mener, det er jo det kemo er! Cellegift, designet til brutalt og uden nåde, at slå cellerne ihjel.
På en måde har vi været så heldige at Pomfritten har ‘sejlet’ igennem – eller i alt fald kunne kompensere sig ud af cancermarkørerne – især nu, hvor håret er vokset godt ud over arrene og hun har lært at skjule sin krops svageheder. Men det bliver en helt anden situation med kemoterapien.

Groft skitseret handler vores efterår om 1 ud af 2 ting; tæt observation + MR scanninger eller behandlingsopstart. Enten OP3 eller Kemo. Ligemeget hvor mange gange jeg siger det – og det gør jeg adskillige gange for mig selv hver dag – så er det bare stadigvæk så ubegribeligt. Min kære, lille Musling. Kemo. Min erfaring med kemo er en grel een – min mor gennemgik et kemoforløb, der ganske enkelt var så hårdt for hende, at hun bevidst fravalgte yderligere behandling efterfølgende. Hun ville hellere dø tidligere end at modtage mere kemo. Og sådan blev det. Min Svigerfar var også hårdt medtaget og hvis I har mistet kære til den lortesygdom efter et kemoforløb, kan man, som mig, være i tvivl om, hvad der egentlig slår patienterne ihjel. Jeg fortæller mig selv, at Noelles cancer ikke er en metastaserende en af slagsen. Det trøster mig en anelse – indtil jeg kommer i tanke om, at den er lige så dødelig, hvis den ikke behandles overhovedet. Så er vi igen tilbage til lort med lort på. Jeg er til stadighed baffled over, hvordan Pomfritten coper med alt det her… Hun er simpelthen AMAZING!
Min bedste coping mekanisme er nok at ty til nålen hos Anom. Ikke for smerten – jeg nyder ikke at mærke nålen bryde igennem min hudoverflade, omend smerten ikke rører mig, men jeg elsker det synlige levn den efterlader. The mark. En meget tæt veninde sagde til mig for lidt tid siden; Jeg kan se på dig, at du har ondt indeni, for når det gør rigitg ondt på dig, får du nye tatoveringer. Din måde at få smerten ud på, tror jeg. Camilla – du har så evig ret. Jeg vil hylde min Pomfrit – og pønser på den næste tatovering. Skal hun i kemo, kommer der en lille ny på kroppen i hendes ære. Jeg har et Shakespeare citat i tankerne – som vi har hængende herhjemme på billedvæggen, nemlig;

Find-though-she-be-but-little

Men inden jeg får tid til at blive tatoveret, til at lade min coping mekanisme tage over, så skal Noelle foreløbig til lægen på fredag til vaccine. Og jeg er sikker på, at hun tager det med ophøjet ro, at skulle prikkes i. Hun er nemlig fierce.

Kategorier:Mandalay

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s