Kært barn har mange navne. Og selvom hun ikke er et barn mere, har Annette det også. Jeg elsker min svigermor – eller Svimse, som jeg altid har kaldt hende. Mere og mere bliver det til Baba, fordi Noelle ikke kunne sige Farmor da hun var lille – så det blev til Baba – og det hedder hun både i Børnehaven og i Vuggestuen den dag i dag. Phoenix siger også Baba. Men ligemeget hvad hun kaldes, så er hun højt elsket og skattet her på adressen. Hun er ikke nogen Spring Chicken heller og det der med pension – det var ikke lige noget, der lød interessant – hun holder af, at have noget at stå op til. Vi har rejst meget sammen med Baba siden Noelle blev født og der er noget usandsynligt hyggeligt over, at have familie omkring sig, som man kan slappe af sammen med, flyde med strømmen sammen med og som er easy going og rummelig, når ungerne får et hysterisk anfald og man i al hast må skride fra restauranten før man bliver smidt ud.
I går fik jeg en af de nyheder, som gør en forskel. For Baba er gået ned i tid på jobbet og det giver os en hel dag om ugen, som vi kan bruge sammen *indsæt voksen-hvin af fryd her* Det giver os ugentlig kvalitetstid – både Baba og Pomfritterne, Carsten og jeg, men også os alle 5 sammen. HVER UGE! SCORE! I går kom Baba ind til Vuggestuens Bedstedag og Carsten og jeg kunne smutte ud og spise lidt mad sammen, mens Baba hyggede med Mansen og Muslingen. Viiiirkelig fedt og tiltrængt. Biffen måtte vi droppe da jeg endnu engang lavede en Maude og måtte hjem med hovedpine og gå i seng kl 20… Samme trick lavede jeg til et meget nær vennepars bryllup for et par uger siden, hvor jeg tudede helt enormt under ceremonien og altså måtte kapitulere ved 20-tiden med migrænelignende hovedværk…
Nå, men altså – det fede ved disse Baba-torsdage er så, at hun af og til overnatter på sofaen – og dette er den fedeste start på fredagen ❤
Kategorier:Mandalay
Tags: Familieliv, Kærlighed
Åhhhh ja det er totalt bonus for alle. Skøn bedste-baba I har jer der…. ❤