Bum bum bum… ventetid sucks. Der er konference på Riget i dag. Den ugentlige CNS-konf, hvor Noelle er på med scanningsbillederne fra sidste uge. Regner ikke med at høre fra dem i dag – men måske i morgen. I hvert fald fredag. Og så er det om at opveje pros and cons for vores behandlingsmuligheder. Hvad giver mindst skade på hendes lille krop? Her og nu – og på lang sigt. Lort med lort på.
Underlig tid i disse dage. Helle. Stilhed før stormen. Lidt endnu. Er fuldstændig oppe i mit hovedet. Alt andet end nærværende. Zoner ud så snart jeg har 2 minutters fred. Endnu en forkølelse ovenpå den sidste, der ellers ‘kun’ sidder som en månedlang hosten. Forrådt af min egen krop. Træningen er stagneret – er så skide energiforladt. Glemmer alt omkring mig, hvor jeg har lagt mine nøgler, hvad vi lige talte om før jeg åbnede ovnlågen eller hvad vi har af aftaler i dag… Hrmpf. Føler mig ikke stresset – men er det jo nok alligevel, hvad enten jeg vil indse det eller ej. Ikke sådan en akut stress, der slår hårdt ned og paralyserer mig, men den der langvarige, vedvarende og tærende stress, der ikke helt slipper taget, men som jeg slæber rundt med om benet. Den tynger mig, gør mig langsom og fjerner mit fokus fra helt trivielle dagligdagsopgaver, så jeg virker sikkert som en totalt spade, der ikke har styr på en skid. Ha! Oh well. Læser en af mine nye tatoveringer igen og igen…
Afleverede Pomfritten til morgen – Lejrturen i Natur- og sejlklubben startede i dag, men mine tanker kredser kontinuerligt om hende, min smukke Mus. Savner Noelle og skulle viiirkelig hanke op i mig selv for at få mine fødder til at gå ud gennem lågen fra Børnehaven. Havde allermest lyst til at snuppe hende op i favnen og bare knuge hende ind til mig, kramme og kysse på hende. Dufte til hendes hår.
Har lagt mærke til, at jeg ofte kommenterer hendes hår. Helt ubevidst flyder kærligheden til de røde lokker ud af mig – for det er jo så fint! Blødt, langt og blankt… Selvom jeg blev overrasket over hendes hårfarve, da hun blev født, så er den gået hen og er blevet hendes trademark… Og et af hendes kælenavne, min Flamme. Både på grund af hendes pragtfulde karaktertræk, men da også på grund af hendes hårfarve. Hun er meget bevidst omkring at det er rødt – eller orange, som hun omtaler det. Takket være…. Mig… En kende ærgeligt med de udsigter vi står med nu.
Hun elsker at få sat håret – fletninger, hestehaler, rottehaler og Hello Kitty spænder, hårbøjler og blomsterpynt. En rigtig pige. Hvordan kunne hun dog også blive andet, men en pyntedukke som mig til mor? Men det med at tillægge hendes hår så meget værdi – det skal jeg skrue ned for. To soften the blow, nu det igen skal enten barberes 3-4 baner af eller selv falder ud. Puha, forklar lige pigebarnet, at det er forfra… Hun er ikke vildt begejstret for sin undercut, der endelig er ved at få lidt længde.
Jeg sender tanker til Riget og spekulerer på, hvad næste uge mon byder os. Har besluttet mig for, at hvis vi vælger at tage til Kemolandet, vil jeg sørge for, at gemme nogle lokker af Pomfrittens hår. Ligesom jeg har den første lok, der blev klippet af. En slags hår-genfødsel bliver det. Kommende farve og tekstur er ukendt.
Men igen, der er så meget, der er ukendt. Og hovedsagen er ikke hvilken en farve, der pryder Pomfrittens hovede – der er vel, at dette barnesind ikke slukkes.
Barbie’s make over studio app
Kategorier:Mandalay
Tags: Flamme, Overspringshandlinger, Rødt hår, Rødtop, Strøtanker
Lige den sidste sætning rammer bare så dybt! Og ja – ventetid sucks!
Tak for din ærlighed ♥