En Anden Virkelighed

Om livet for os som familie, der pludselig står overfor en usikker fremtid, da vores datter, 4 dage før sin 4 års fødselsdag i 2012, diagnosticeres med en tumor i hjernen. Adskillige tilbagefald følger. Dette er vores Anden Virkelighed.

Prepping for OP3

Mit hjerte hamrede godt i brystet på mig – ret pudsigt, for det har det egentlig ikke gjort de 2 foregående gange. Det var tanken om, at skulle fortælle min Musling, at hun nok engang skal opereres – og det inden for de næste 2 til 3 ugers tid, som gav mig denne hjertebanken.

Vi indledte med at spørge om hun kunne huske, at hun lige har fået taget billeder af hovedet? Det kunne hun godt.

…Altså den frække knude inde i hovedet, den sover ikke, kunne Lars se på billederne og den vil lave ballade. Den er rigtig fræk! Og det skal Lars hjælpe os med, for den skal jo fjernes, så ikke din arm og ben igen bliver træt! Pomfrittens allerførste reaktion var: Ej, altså, hvorfor skal jeg have en streg igen? Av. Fordi vi ikke har et valg, min Mus, tænkte jeg… Men da vi så fortalte, at så skal vi jo ind på afdelingen og se Sonja (sygeplejerske) igen, spise i køkkenet og have besøg af lige dem, hun måtte have lyst til, så skyllede minderne ind over hende. Hun lyste op og fandt denne her karakteristiske barnlige glæde over, at skulle på ‘mini-ferie’. Det gør mig rolig, at hun mindes og husker vores sidste års tid ind og ud af afd. 5054 med så stor glæde og gode minder. Vi må have gjort noget rigtigt siden oktober sidste år – eller også er min Flamme noget helt igennem særligt ❤️ De der børn, dem skal man sgu ikke undervurdere. Heldigvis.

Kategorier:Mandalay

Tags: , , , , , , , , , ,

7 replies

  1. Blivet så ramt hver gang jeg læser en Update.. Hepper på det bedst mulige udfald af op3 og følger troligt med.

  2. Dejligt at høre og se Jeres dejlige Noelle og hendes vidunderlige tilgang til den svære situation (selvom min computer ikke lige gad skrues så meget op at jeg kunne høre det hele ordentligt). I gør helt sikkert tingene helt rigtigt for hende.

    Da jeg læste om Jeres svære valg var min umiddelbare tanke også at en operation virkede som den bedste mulighed – på trods af at det ikke er ukompliceret. Jeg tænker meget på Jer og ønsker inderligt at Noelle slipper så godt fra operationen som muligt.

    Mange tanker fra Mirjam

  3. Selvom jeg “kun” kender Jer her fra skærmen, lyser det langt væk at I har gjort det fantstisk! OG at din Flamme er en fantastisk lille pige.Vil krydse fingre og tæer for at bæstet denne gang bliver fjernet helt fra det smukke lille hoved.
    Mange tanker

  4. Så lige videoen – Årh, hun er da bare for skønno!

  5. åhhh hvor er hun altså skøn Siff og Carsten. I har helt klart gjort noget rigtigt om end det her er helt “forkert” – kram og ønsker om alt det bedste efter operation tre. Håber tredje gang er lykkens gang.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s