En Anden Virkelighed

Om livet for os som familie, der pludselig står overfor en usikker fremtid, da vores datter, 4 dage før sin 4 års fødselsdag i 2012, diagnosticeres med en tumor i hjernen. Adskillige tilbagefald følger. Dette er vores Anden Virkelighed.

Diametrale modsætninger mødes

Nervøs. Hurtige hjerteslag. Lidt klamme håndflader. Det første møde. Hvad skal vi mon tale om? Har vi noget at tale om? Hvad nu hvis hun synes, at jeg er en klovn? Hvordan får jeg hende til at forstå min dybtfølte taknemmelighed for det, hun har gjort for os? Jeg ved, at mine ord vil svigte mig. Ingen ord kan dække mine følelser. Og de ord, der finder frem til mine læber, vil vælte uorganiseret ud og helt sikkert lyde kliché-agtige. Men de er oprigtige. Heartfelt.
Siden sidste uge, hvor Marie mailede mig, at nu var vi i luften, så har vores Facebook chat glødet med alt fra ‘Kæft, hvor er det vildt’ og ‘Det er løgn!!’ til ‘Lad os fortsætte’ og endda til endnu dybere mailudvekslinger. For Marie er ikke en overfladisk person og hun er ikke mindfulnessinstruktør for ingenting. Det blev hurtigt meget tydeligt for mig. Ingen telefonnumre udvekslet, ingen samtaler, kun kontakt på skrift. Det har overrasket mig, hvor hurtigt vi er kommet utrolig tæt på hinanden. Ingen facade. Kun ærlighed. Den eneste anden forbindelse jeg har oplevet dette i, har været på Solborgen. Med de andre cancerfamilier. Men Marie er en helt særlig kvinde. Ikke kun fordi hun har et hjerte af guld – og der MÅ altså være et sæt vinger under blusen – det er jeg sikker på – men også fordi hun er grounded. Hviler i sig selv. Rolig. Diametral modsætning til mig, der er flyvsk, rastløs og rodløs. Måske er det netop derfor, jeg drages mod hende.
Egentlig havde vi lavet en aftale om at mødes den 20. december. Men så kom i går, fredag den 13., pludselig på banen. Spontant. Jeg var spændt! Excited! Nervøs ja, men også ubeskrivelig glad for endelig at få lov til at se Marie i øjnene! Med aftalen nedfældet blev Marie pludselig meget stille på chatten… Jeg mærkede klart en… generthed? Nervøsitet, usikkerhed måske?
Straks hev jeg mine jokes frem – min evige ‘make you feel comfortable’-ting. Tog lidt pis på mig selv – og på hende… Altid en chance at tage, når man ikke sidder face-to-face, men heldigvis fangede Marie det godt. Yes! Score!

Fredag formiddag oprandt, og det bankede på døren. Og dér stod hun. Med sit korte hår, store, blå øjne, et stort tørklæde om halsen og et lille smil på læben! Mit hjerte skippede et par slag og ordstrømmen begyndte at vælte ud, før jeg kunne stoppe den. MÅTTE få hende til at slappe af, føle sig hjemme og sætte en uformel og behagelig atmosfære.
Vi settled down med en kop varm te og så hinanden i øjnene. Så forskellige og alligevel så mange ting til fælles. Ord var til tider helt overflødige, øjenkontakten var nok. Plads til eftertænksomhed. Plads til grin. Plads til sorg. Overfor mig sad en kvinde, seriøs, rummelig og lidt afventende. Under overfladen lurede den lune humor, der indimellem fik frit spil og på den måde flød energierne imellem os. Kender du det? Når der opstår en befriende ping-pong mellem to sind, hurtige udvekslinger af selvironiske og ret indforståede(!) morsomheder… Jo, min umiddelbare diametrale modsætning… Måske kan jeg få lov til at give hende lidt tilbage på mit lidt mere extroverte plan… Hvis hun vil lade mig.

Pludselig var der gået 3 timer og Noelle og jeg skulle hente Isabell hjem til legeaftale.
Hvad fik vi talt om? Alt mellem himmel og jord! Forbavsende mange forskellig artede emner. Og der er stadig mange, mange ting at tale om. Mange timers grin, smil og helt sikkert også gråd imellem alt det, som vi har til gode i hinandens selskab. Forunderligt, ikke? At vi ‘hit it off so well’… Kunne ligesågodt have været en totalt katastrofe, hvor vi absolut intet havde at tale om, men det var ikke – overhovedet – tilfældet. Og gad egentlig vide om jeg overhovedet fik sagt tak? Det husker jeg ikke helt…
Marie mener, at der er en mening med, at vores veje har mødtes – og jeg tror på, at der er utrolig meget, som vi kan lære af hinanden i dette spirende venskab, der er skabt på grundlag af en hjertelig og betingelsesløs gerning – og det er en gave, der er ligeså stor, som den tur vi har fået til Disneyland!

Kategorier:Mandalay

Tags: , , ,

2 replies

Trackbacks

  1. Børnecancerfonden – en særlig fond | En Anden Virkelighed
  2. En lunken blog | En Anden Virkelighed

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s