En Anden Virkelighed

Om livet for os som familie, der pludselig står overfor en usikker fremtid, da vores datter, 4 dage før sin 4 års fødselsdag i 2012, diagnosticeres med en tumor i hjernen. Adskillige tilbagefald følger. Dette er vores Anden Virkelighed.

Yderlighedernes år

What a year.
2 x gange tilbagefald, 2 x operationer, en hulens masse genoptræning, kontroller, lidt børnehave, vuggestue og en masse gode venner, som har støttet os igennem året. En indsamling til Disneyland, besøg af Ønskefonden og 6 kg ekstra på sidebenene. Jo, det har været et år præget af usikkerhed, nedbidte negle, hjertebanken og alt for meget emotionel spisning, men også et år fyldt med kærlighed, nye spirende venskaber og ikke en eneste dag, der blev taget for givet. Stille perioder og ængstelige perioder. Håb og fortvivlelse. Yderlighedernes år.
Nye familier er kommet ind i vores liv og har beriget os med forståelse, delt vores latter og tårer i denne surrealistiske virkelighed, som vi fik trukket ned over hovedet. Vi har vokset os stærkere som familie over de sidste 14-15 måneder, har taget imod de brutale og hårde slag, som Cancer har slynget i hovedet på os, men vi har rejst os. Kæmpet os tilbage på benene igen. Vi har børstet støvet af tøjet, taget bestik af situationen og løftet blikket mod horisonten. Sårede krigere, nogle med lidt halten og synlige ar, andre af os med usynlige ar på sjælen og hjerter, der konstant forsøger at overdøve hjerner. Men vi står endnu. Lige her. Og vi står sammen, som en familie.

Som jeg ligger her på sofaen med min elskede Muslings varme hånd i min, så spekulerer jeg. Funderer over, hvordan vores næste år mon ser ud. Måske ny behandlingsplan, måske ikke, måske Disneyland, måske ikke. Hvad kan jeg med sikkerhed sige? Jeg kan med sikkerhed sige, at vores kærlighed i familien er stærkere end den nogensinde før har været. Vi har lært hinanden at kende på en måde mange familier aldrig vil komme til og for det, er jeg taknemmelig. Hver dag skal leves med en sult på fremtiden, og de rigtig gode dage skal lyse stærkt i de mørke stunder, som jeg også ved at 2014 vil tvinge os igennem.

We will hit the ground running i 2014 med scanningen i overmorgen, den 2. januar, og jeg har mine løbesko klar. Ved siden af mine løbesko står Carstens. Og Mansens. Og Noelles – med fod-benskinnen i og kørestolen ved siden af. We leave no man behind.
2014 – vi er klar til at byde dig velkommen.

20131231-135118.jpg

20131231-135159.jpg

20131231-135327.jpg

Kategorier:Mandalay

Tags: , , , ,

11 replies

  1. Må 2014 blive miraklernes år for jer. I kunne nok bruge et miraklernes år. Mange, mange gode nytårsønsker til jer.

  2. Kære Siff. Endnu et indlæg, der rammer lige i hjertet. Rigtig godt nytår til dig og din familie.

  3. Jeg beder så inderligt om, at I får gode nyheder d. 2. januar – jeres historie er krøbet ind under huden på mig og ind i mit hjerte. I er i mine tanker og jeg ønsker at 2014 bliver året hvor Noelle oplever fremgang og at I som familie får mulighed for at bande over vasketøjsbunker og madpakker istedet for spekulationer om kræft!

    Med ønsket om alt det bedste for jer,

    Kærlige tanker fra
    Helle

    • Tusind tak Helle! Vupti – pludselig er 2014 her – og dermed står 2. januar også for døren! Vasketøjsbunker og madpakker ville være yndlingsproblemer – mon vi er så heldige???
      Klem Siff

  4. Kære Siff
    Jeg følger dig og din familie fra sidelinjen. Ej hvor jeg ønsker jer, at I nu har overstået jeres tørn af sygdom! Det må og skal bare gå fremad nu. Sender jer mange tanker i morgen – fis så af med dig din “frække” knude! Please kom med godt nyt i morgen!!!
    Kh
    Annette

    • Kære Annette!

      Tak for din hilsen, gid der ligesom var en grænse for hvornår der var tildelt nok skidt til een familie… Det kunne jeg rigtig godt tænke mig, at der var.
      Jeg burde egentlig stikke i seng, vores dag starter tidligt på Riget i morgen og Mansen skal afleveres i Vugger inden da, men jeg har en snigende fornemmelse af, at Ole Lukøje svigter mig i aften og i nat.
      Måske får vi besked i morgen, hvis vores Afdelingslæge kan se tydelig vækst på scanningen, Best case kan hun ikke (for det betyder at der ikke er voldsomt genvækst) og så kan vi holde fingrene krydsede til næste fredag, hvor både røntgenlægerne og CNS-teamet har vendt scanningsbillederne på konf… Men, for pokker, uvished er ikke min stærke side!!

      Knus Siff

  5. Kære Siff.
    Jeg ønsker af hele mit hjerte, at 2014 bliver året hvor madpakkerne og vasketøjet bliver hoverollerne i problemløsningen i Jeres familier. Du – og Jeres families historie – rammer mig gang på gang lige i solar plexus, og lærer mig så meget om hvad livet i virkeligheden drejer sig om. De bedste ønsker for 2014 – startende i dag med en god scanning. Kærlig hilsen Susanne

Trackbacks

  1. Når året går på hæld | En Anden Virkelighed

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s