En Anden Virkelighed

Om livet for os som familie, der pludselig står overfor en usikker fremtid, da vores datter, 4 dage før sin 4 års fødselsdag i 2012, diagnosticeres med en tumor i hjernen. Adskillige tilbagefald følger. Dette er vores Anden Virkelighed.

Ar

Lige nu er det ikke et issue. Det der keloid ar, som slanger sig ned foran Pomfrittens øre. Forhøjet, hårdt og hvidt på toppen af buen med små røde kar, der slænger sig fra siden af det og ned til den normale hud. Pomfritten brokker sig over det – men kun fordi hele ‘stregen’ klør, efterhånden som huden, der har været skåret op 2-3 gange, langsomt genforbinder nerver og genopbygger hudlagene, en proces, der varer ved over mange måneder endnu. Det er velsagtens det, man kan kalde et pragteksemplar af et keloid ar. Og selvom det ikke er et kosmetisk issue for Muslingen lige nu, så har jeg gået og spekuleret over, hvad pokker jeg kunne gøre, således at når den tid kommer og Muslingen skal dulle sig op med hår og makeup, så har hun ikke en hård, rød larve liggende foran øret – jeg forestiller mig, at hun ikke vil være synderlig glad for det til den tid. Tilfældigvis var Lotte – en af de forældre, jeg var på Refnæs med – sygeplejerske på en plastikkirurgisk afdeling, de der bruger man et særligt plaster, som er skræddersyet til lige netop keloid ar. Plastret skal bruges døgnet rundt i minimum 3 måneder afhængigt af arret og ophelingen, men det er ganske tyndt og hudfarvet, så det er næsten usynligt. Jeg strøg på Apoteket og købte det og har netop klistet ‘larven’ til. Der var en anelse bekymring over, hvorvidt det gør ondt når det skal skiftes – men til det har jeg købt ‘removers’, der opløser limen uden, at det trækker i huden… Vupti! Jo, man lærer et og andet som hospitalsfamilie! Efter plasteret var på plads gik det op for mig, at det rent faktisk gør arret helt usynligt, lige dér foran øret, hvor håret ikke dækker… Resten af arret er stadig rødt, men det bliver sikkert også bedre med tiden, ligesom den forbistrede kløe.
Kald mig bare forfængelig, for det er jeg! Og så længe det kun handler om et bette plaster, så har jeg intet problem med, at tage en forfængelig beslutning på min Pomfrits vegne 🙂 Hvis hun skulle vokse op og være fuldstændig ligeglad med ar, so be it. Men hvis ikke gør, så er der 1 ting mindre, hun skal slås med i en teenageverden, hvor alt, det er anderledes, er ufedt.

IMG_0073

Kategorier:Mandalay

Tags: , , ,

5 replies

  1. Forhøjningen vil sikkert blive mindre og mindre med tiden. Jeg fik fjernet milten som 15 årig og har et ar der går fra side til side tværs over maven (lige over navlen) de første år var mit ar meget højt, rødt og kløede vildt lige som pomfrittens. I dag er det stadig ikke så pænt som mange andres ar, men det er ikke højt mere og det er mere hudfarvet end rød. Var ellers bekymret da jeg blev gravid, men det skete der ikke noget ved. Som hendes ansigt ændre sig og hun vokser så tror jeg også at ret vil ændre sig.

    MENNNNN, jeg ville ønske at jeg havde fået det tip i sin tid, for det var ikke vildt sjovt med sådan et ar da jeg var ung ❤
    Håber plasteret virker og forfængelig har man altid lov at være.

  2. Firmaet siger også, at man kan vaske plastret under lunkent vand, hvis det bliver alt for fnulret i kanterne og ikke klistrer så godt mere. Dr er nok grænser for, hvor mange gange dette kan gøres. Plastret er jo bare ret dyrt. Husk at have plaster på min. 1 cm af alle sider af arret, så virker mepiformen optimalt.
    Og husk at tage plastret af i bad, så bliver arret også lige vasket.
    Og man kan jo altid senere hen blive henvist til plastikkirurgisk afd mhp. At få korrigeret arret rent kirurgisk, hvis det er meget kosmetisk generende. Tror man er ret large efter cancer operationer.

    Og tak for en gribende fortælling om jeres familie. Jeg har mangen en gang fældet en tåre og tænkt på Noelle, hvor efter jeg har givet mine egne børn et ekstra kram.

    Mange hilsener fra en anden plastikkirurgisk sygeplejerske

    • Jamen I er simpelthen så seje, I sygeplejersker! Tak for rigtig god info, Anne Sophie, vi ser om ikke det kan give lidt forbedring – og ja, det er ikke helt billigt, men jeg klipper det til med margin og vil forsøge at vaske det jævnligt. Mht kosmetisk kirurgi, så må vi tage det hen ad vejen, hvis Muslingen føler for det…

      Og hvor er jeg glad for at høre, at du læser med og liiige krammer ynglet derhjemme… Det gør vi også ret meget herhjemme, det der med et ekstra knus i ny og næ 😉 Det er skønt!

      Kigger du med på kræftens bekæmpelses Instagram i denne uge? Jeg har fået lov til at tage roret på,deres konto ☺️

      Knus Siff

  3. Hej Siff.
    Jeg skal da en tur på apoteket. Mit ar op ad halsen er også begyndt at “vokse” og jeg kan bestemt følge Noelle, DET KLØR helt vildt, samtidig med at det gør ondt når man rør det.
    Jeg skulle sende en hilse til Noelle fra Nicoline, hun kigger også med på billederne.
    Knus fra Tinna

    • Afsted med dig, Tinna! Jeg anede ikke at der fandtes en god, ikke-invasiv metode at behandle keloid ar på – så det er en meget værdigfuld oplysning! Og Pomfritten – hun har glemt alt om, at hun har det på!
      Kram Nicoline fra os – den store tøs ❤

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s