En Anden Virkelighed

Om livet for os som familie, der pludselig står overfor en usikker fremtid, da vores datter, 4 dage før sin 4 års fødselsdag i 2012, diagnosticeres med en tumor i hjernen. Adskillige tilbagefald følger. Dette er vores Anden Virkelighed.

Ønskefonden

Min kære Faster Lis indstillede tilbage i september Noelle til et ønske ved Ønskefonden. De kom på besøg og havde en hyggelig eftermiddag sammen med Noelle. Hun ønskede sig brændende en snehvidebamse, en dukkevogn og at svømme med delfiner. Allermest var det dog Snehvidebamsen og dukkevognen, der trak. Og i torsdags kom Ønskefonden, Anne & Maiken så endelig forbi os igen! Med sig havde de en fed dukkevogn, en fin prinsessebamse med Snehvidekjole på, en prinsesseparaply og 2 fede gavekortshæfter til DisneyStore på Strøget! Bum! Kærlighed ved første blik!

IMG_6954

Snehvidebamsen er efter i torsdag blevet klædt af, på, krammet og kysset, puttet og kørt rundt i hele huset i sin fine dukkevogn – ja, hvis ikke man vidste bedre, skulle man tro hun aldrig havde ønsket sig en dukkebamse og vogn så meget, som dem hun fik. Ret så atypisk har hun haft dukkebamsen ‘Snehvide’ i hånden lige siden – ofte leger hun med sine dukker og bamser – og så efter en dag eller to, så er der udskiftning i geledderne. Men… Ikke med Snehvide her… Hun er vist en keeper! Dukkevognen bliver sirligt parkeret ved siden af sengen hver aften og skal med op i stuen hver eneste morgen. Mansen har strictly no touching-protokol, vogn og dukke er hende for kær ❤

IMG_6964

Fantastisk at se hende lyse op! Kinderne blussede resten af eftermiddagen og aftenen – hun blev simpelthen så glad for gaven! Jeg glæder mig også rigtig meget til at vælte DisneyStore på Strøget – vi sætter et par timer af, for jeg ved, at et besøg i Slaraffenland med min velovervejede Pomfrit tager sin tid!

Jeg skylder Faster Lis et kærligt tak, Ønskefonden og Anne og Maiken, der har knoklet for at opfylde Noelles ønske i deres fritid. Hvor stort det er, når man bliver forkælet på en sådan måde ❤

IMG_6959

 

Kategorier:Mandalay

Tags: , , , ,

1 reply

Trackbacks

  1. Børnecancerfonden – en særlig fond | En Anden Virkelighed

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s