En Anden Virkelighed

Om livet for os som familie, der pludselig står overfor en usikker fremtid, da vores datter, 4 dage før sin 4 års fødselsdag i 2012, diagnosticeres med en tumor i hjernen. Adskillige tilbagefald følger. Dette er vores Anden Virkelighed.

Børnecancerfonden – en særlig fond

Sikke en crazy måned Januar måned har vist sig at være! Fra MR kontrolscanning, til 1 uges skolstarts-vurdering på Synscenter Refnæs, 1 uge som #ugensfighter på Instagram for Kræftens Bekæmpelse, et blogindlæg på Kræftens Bekæmpelses egen blog, diverse tjek på Riget med øjne og skelen, genoptræning as usual og Børnehaveliv samt besøg fra Ønskefonden, booking af Eurodisneyturen… No wonder, at jeg føler mig udmattet, udkørt og brugt op. Slidt og træt. En splattet Cancer Mom. Husker du at trække vejret, spørger Marie mig om. Min ‘sjælevogter’. Ja, det gør jeg! svarer jeg, I næste uge ser det meget bedre ud! Knapt så mange gøremål og knapt så mange planer… Og alligevel ikke. Men jeg prøver. Prøver også at koble lidt af og ikke lade tankerne galoppere afsted med mig men når det virkelig koger over ryger jeg ofte fluks til tasterne. Nogle gange, når jeg får læst nogle af mine ældre indlæg skrevet til Noelle eller om de særlige oplevelser, tanker og bekymringer jeg har haft – så går det faktisk op for mig, hvor hård en omgang det har været – og fortsat er. Og hvor god terapi Bloggen her har været og er for mig. Jeg glemmer/parkerer/fortrænger – you take your pick – mine tanker og følelser når de først er fældet ned her på bloggen. Som om en fysisk byrde er givet videre. En distance til et liv, der på ingen måder er retfærdigt eller som jeg har kontrol over. De erfaringer tager jeg med mig – omend jeg stadig ofte føler det som om jeg står på den anden side af en dugget rude og kigger over på jer. Jo, der er nok ikke så meget at at sige til at jeg er træt – ikke kun efter denne (meget positive ladet!) januar måned er ved at være gået. Det er godt og vel 1 1/2 års krise, der så småt begynder at kræve sin ofring… Er der dog een ting jeg har lært – og som har bidt sig fast i mig, så er det, hvor ufattelig sårbar, skrøbelig og magtesløs man er, når ens barn bliver livstruende sygt. Ligeledes hvor ufattelig stærk, stædig og nærværende man bliver (nødt til at blive) af det. Min berøring med hhv Børnecancerfonden og Kræftens Bekæmpelse i den seneste tid, har i den grad sat sine spor i mig og jeg mærker en trang til at gøre en forskel – til at gøre noget – spirer i mig. Overskuddet – det har jeg ikke endnu, men jeg vil holde lidt øje med spiren og se om den vokser eller visner. Jeg ved, at den er der.

Tilbage i september fik jeg en vild mail fra Børnecancerfonden, der gerne ville bruge mit indlæg om et af de arrangementer, som de uddeler støtte direkte til – nemlig weekenden på Solborgen for de nyudklækkede Cancerfamilier. Lige præcis det indlæg, som også er at finde her på bloggen, kan nu læses på HER, på Børnecancerfondens egen hjemmeside. Det er mig stadig en forbavsende gåde, at jeg formår, at få kommunikeret vores liv ud på en sådan måde, at andre rent faktisk får et nyt perspektiv. Sikke en ære det i virkeligheden er! 

Jeg har haft en helt unik og fantastisk kommunikation med Børnecancerfonden lige siden efteråret – jeg må sige at de har en særlig plads i mit hjerte og jeg håber på, at min oplevelse på Solborgen kan synliggøre, hvad støtten til fonden helt konkret gør og hvor meget den betyder for familier som os i En Anden Virkelighed.

Kategorier:Mandalay

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s