En Anden Virkelighed

Om livet for os som familie, der pludselig står overfor en usikker fremtid, da vores datter, 4 dage før sin 4 års fødselsdag i 2012, diagnosticeres med en tumor i hjernen. Adskillige tilbagefald følger. Dette er vores Anden Virkelighed.

Facader

Jeg har mærket den i flere dage nu. En tung tristhed, jeg ivrigt forsøger, men ikke kan, ryste af mig. Underligt. Sært, fordi jeg burde være glad og spændt! Noelle starter i skole i morgen – og det er en af de allerstørste ting vi har set frem til. Ikke en ting, vi har kunne tage for givet – for det var ikke givet, at Noelle kunne starte i skole. Men i morgen er dagen altså kommet. Og i den sidste uges tid har jeg haft en sær og uvelkommen følelse af tristhed. Uden at kunne sætte min finger på præcist hvad det er, der gør mig trist. Som en tung dyne, der ligger henover min krop og ikke kan sparkes af. Jeg er træt. Mat og ugidelig. Energiniveauet er på spareblus og jeg har allermest lyst til at mure mig inde og sove hele dagen. Fik en tudetur i bilen efter jeg, for en gangs skyld, fik taget mig sammen til at træne lidt. Et release af endorfiner, der satte en kædereaktion i gang i mig. Savnet til min mor og min bror eksploderede og før jeg kunne stoppe det, begyndte tårerne at strømme ned over mit ansigt, hele min krop trak sig sammen og så sad jeg der og hulkede ukontrolleret. Helt nede fra maven. Så begyndte det at regne voldsomt og på en eller anden måde føltes det passende. Store tunge dråber, der larmende hamrede løs på ruden og taget. Sad vel i bilen i indkørslen i 5-10 minutter. Gråden stilnede af og jeg sad med et dunkede hoved, tomt for tanker. Tristheden er ikke lettet endnu.

En senreaktion? En senreaktion på Noelles diagnose, operationer og følgeskader? Jeg ved, at rigtig mange andre cancermødre oplever en reaktion, når hverdagen melder sig og den værste akutte krise er overstået. Alle venner og familien slukker ligesom katastrofe blinket, men inden i mig er der stadig kaos. Der er vist ikke ryddet helt op endnu bag en relativt velfungerende facade. Åbenbart.

Kategorier:Mandalay

Tags: , , , , ,

5 replies

  1. Ønsker Noelle en relativt let og rigtig god skolestart i morgen 🙂 Jeg tænker også på dig og alt det I er nødt til at gå igennem i så lang tid. Og nu kommer der skolen og dens udfordringer…
    (hvis du gerne vil tale med en anden forældre fra skolen men ikke klassen, må du meget gerne skrive til mig, anytime)
    Stort kram fra os, you’re doing well! ❤

  2. Det er bølger som kommer og går – også når katastrofeblinket ikke er tændt. Sårbarheden gør huden tynd – og nogle gange skal der bare grædes. Kald det en ventil…
    Jeg sender lige et knus og håber at første skoledag bliver lige som den skal være.
    /K

  3. Sender en krammer din vej ❤ reaktionerne kommer når man mindst venter det – de kan være hårde at komme igennem, men også forløsere når man så når ud på den anden side.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s