En Anden Virkelighed

Om livet for os som familie, der pludselig står overfor en usikker fremtid, da vores datter, 4 dage før sin 4 års fødselsdag i 2012, diagnosticeres med en tumor i hjernen. Adskillige tilbagefald følger. Dette er vores Anden Virkelighed.

Læs mig

En ting er sikkert. Vi oplever et meget særligt og meget stærkt bånd, os familier, hvis børn rammes af kræft. Vi knytter hurtigere venskaber på tværs af kommunegrænser, ja, på tværs af landet. Familier vi aldrig har mødt i traditionel forstand – måske kort passeret hinanden i vores gang på Riget, men ikke sådan rigtig givet hånd – og alligevel er vi et fællesskab. Af og til bliver jeg spurgt hvem den og den er, som har kommenteret på min FB – og ofte er det faktisk en Cancerrelation. Naturligvis. Der er den her indforståethed imellem os. Vi har alle ligge kl. 4 om morgenen og spekuleret, vi har også sneget os ind på børneværelset og i stilhed betragtet vores barn og tænkt, om vi mon kommer igennem det her med eller uden vores lille skat. Nogle af os kaster os over tasterne med håbet om at få bearbejdet vores tanker, få dem vendt og drejet i mellem fingrene og på den måde tage små skridt på rejsen tilbage til Hverdagen og Livet. Andre foretrækker at holde kortene tæt ind til kroppen – for hvem ved, hvilke reaktioner man får? Det sidste man ønsker i den krise som børnekræften er, er at miste en hånd at holde i, en skulder at græde op ad eller et forstående og overbærende grin, når man igen har glemt en aftale – eller ganske enkelt ikke kan finde overskuddet til at tage sko på og gå ud af døren.

Måske har du allerede set og hørt om Karen – Karen og Esther. Esther har gjort det – hun har besejret kræften efter kemo og levertransplantation – men deres liv bliver aldrig det samme igen – og Karen har som jeg, haft et stort behov for at skrive. Hun har også være en stor fortaler for organ donation (skal du bruge dine organer, når du er død?) – for uden en donor var Esther her måske ikke i dag. I februar begik Karen en virkelig god blogpost, der beskriver den tumult, som et børnekræft forløb bringer med sig. Den bekostning det har for familien og de tanker, som gennemsyrer hver dag for os mødre og fædre. Og jeg synes, at hun præcist beskriver så mange af de tankeprocesser, der hvirvler rundt i hovedet på mig – og sikkert også på andre i ‘Klubben’. Tak Karen, for et super godt skrevet indlæg ❤ Læs det her!

Kategorier:Mandalay

Tags: ,

2 replies

  1. Tanker har ingen alder, jeg er gammel:) 60 år. har har samme bekymringer,tanker ,om mine voksne børn,min stationære tumor,scanningerne -samtalerne.Jeg er endda heldig (sunde dejlige drenge)
    Vil bare give dig en thumbes up,noellle er heldig at have jer som familie,og en mor som bare kan formidle,og kæmpe.Kh birgit

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s