En Anden Virkelighed

Om livet for os som familie, der pludselig står overfor en usikker fremtid, da vores datter, 4 dage før sin 4 års fødselsdag i 2012, diagnosticeres med en tumor i hjernen. Adskillige tilbagefald følger. Dette er vores Anden Virkelighed.

En Ny Start

Jeg følte det lige med det samme! Om det var genkendelsen i gangene, duften af skolen, det ved jeg ikke. Måske var det bare synet af eleverne, der daskede tilbage mod klasseværelserne med skolemælken, der gjorde det. Men følelsen var der. Øjeblikkeligt. Det føltes… Hjemligt… Den store pulserende skole, med et virvar af børn i alle aldre, skoletasker og lærerstaben, der ilede frem og tilbage, jo, på trods af, at årene er gået, så sætter sådanne 10 år i Folkeskolen da sit præg. Personligt har jeg mange gode minder – jeg var egentlig glad for at gå i skole, gode legekammerater og gode venner, mange kompetente lærere (hvordan de lige fik 20 børn til at sidde stille og høre efter – for det meste, Simon og Jonas! – er mig dog en gåde) og et par lærere, der forevigt har ætset sig ind i min hukommelse på den helt forkerte måde. Ja, jeg tænker på dig, Christian, matematiklærer i 4-5 kl.
Jeg husker min folkeskoleår som nogle ret gode år, sådan overordnet set. Arh, måske er det bare årene, der nænsomt har glaseret minderne og lader dem skinne lidt mere end hvad godt er. Nuvel.
At komme til introduktion i dag med Pomfritten i hendes nye klasse i dag var en rigtig god oplevelse. Jeg tror, at jeg havde flere sommerfugle i maven, end Noelle. Hun tog det faktisk helt cool, indtil hun så klemte sig ned i min baglomme, da alle børnene kom over for at sige hej. De var simpelthen SÅ nysgerrige og Pomfritten blev ret så overvældet 😉 Mon ikke det nok skal blive fint, når nyhedens interesse daler og Muslingen falder til i de nye omgivelser.
Til vores held var der så forældremøde her til aften med fællesspisning efter, hvilket jo gav os en fremragende mulighed for, at hilse på forældrene og Noelle mulighed for at lege frit i skolegården med de nye klassenkammerater. Og det var et af de møder, der ikke lige overholdt tidsplanen, men der herskede en rigtig god stemning. En ting, som jeg er utrolig glad for er, at vi fik lov til at præsentere os, som den cancerfamilie vi jo er – her skal Noelle ikke kamufleres som en ‘normal’ elev, nej, her er hun som hun er – en elev med særlige behov, med synlige og skjulte handicap og en elev, der har brug for støtte fra en ekstra resource. Den sult jeg følte efter normaliteten da Noelle skulle starte i skole i 2014, er nu afløst af en realisation og accept af, at Noelle ganske enkelt ikke ER en almindelig elev. Og det bliver hun aldrig. Jeg ønsker, at hun bliver set, at hun bliver hørt og at hun får et skoleliv, der imødekommer min lille overlevers behov, nu og om 4 år! Og det lader faktisk til at mine forhåbninger om en tættere dialog mellem Skole og Kommune vedrørende støtte i den grad holder stik, for skolen har fået godkendt midler til ansættelse af en støtteperson og er i gang med at finde en egnet kandidat. Noelles klasselærer er meget opmærksom på, at indtil den rette kandidat er fundet, så skal der ekstra hænder til i klassen asap. Vi gik derfra i dag og tænkte, at det føltes faktisk helt godt og som nogle ret så rare forældre, en opmærksom faglig leder, en super klasselærer og det, der lader til at være en velfungerende klasse. Bevares, træerne vokser ikke ind i himlen, det ved jeg, men med en åben kommunikation, der går begge veje, så føler jeg, at vi allerede er flere skridt foran der, hvor vi var.
I morgen bliver så første skoledag og det bliver en meget, meget spændende dag! Noelle lægger hårdt ud med svømning, noget hun glæder sig vildt meget til og som hun efter fri leg her til aften med en af klassens piger, har besluttet at hun skal deltage i, ikke bare kigge på. Bum.
Det her, det er en ny start.

Kategorier:Mandalay

4 replies

  1. Det lyder som en meget positiv start, og selvfølgelig er klassekammeraterne nysgerrige, det aftager når nyheds interessen daler. Håber af hele mit hjerte, at hun får et godt og positivt skoleforløb. Hun fortjener det. Alle mine tanker til hende (og jer).

    Sendt fra min iPad

    > Den 6. sep. 2016 kl. 21.03 skrev En Anden Virkelighed : > > >

  2. Bliver bare så rørt og varm om hjertet 💗 hun og jer som familie har bare fortjent det bedste 😘

  3. Det er så dejligt at læse! Det giver så mange flere positive muligheder for Noelle og det synes jeg er super! 🙂
    Og nu er det min søn, der “arver” den runner, Noelle har brugt på turer 😉
    Rigtig god ny skolestart til jer, som familie 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s