En Anden Virkelighed

Om livet for os som familie, der pludselig står overfor en usikker fremtid, da vores datter, 4 dage før sin 4 års fødselsdag i 2012, diagnosticeres med en tumor i hjernen. Adskillige tilbagefald følger. Dette er vores Anden Virkelighed.

Statistisk indhentet

Hvad gør man når det, der ikke måtte ske, sker? Hvordan får man sin hjerne til at forstå den besked, jeg i 3 år har frygtet at høre? Det, der vil flå såret under den helede hud op igen? Den besked, der vil ryste min verden.

Når ordene høres, men ikke rigtig lander?

Lille, men sikker vækst. Bum. Der skal ske noget, men hvad ved vi endnu ikke. Jeg troede ikke på det, jeg hørte. Min hjerne kunne slet ikke fatte, hvad den blev fortalt.
Som jeg stod der i fredags og kiggede på mine 2 pragtfulde unger tonse rundt på legepladsen, kunne jeg slet ikke begribe omfanget af denne besked. For det er en besked, der indeholder så ubeskriveligt mange konsekvenser. Jeg kan slet ikke… Jeg magter ikke at tænke dem igennem – og samtidig ved jeg, at det er lige det, mine nætter kommer til at gå med.

Hvor er det bare en rædsom opgave, at skulle sætte Pomfritten ned og fortælle hende, at Knuden er begyndt at vokse igen.

Åh, Musling…

IMG_2010

 

Kategorier:Mandalay

10 replies

  1. Århhh, Siff ??????

    Sendt fra min iPhone

    Den 3. dec. 2016 kl. 10.43 skrev En Anden Virkelighed <comment-reply@wordpress.com>:

    Siff Mandalay posted: “Hvad gør man når det, der ikke måtte ske, sker? Hvordan får man sin hjerne til at forstå den besked, jeg i 3 år har frygtet at høre? Det, der vil flå såret under den helede hud op igen? Den besked, der vil ryste min verden. Når ordene høres, men ikke rig”

  2. Lille pus.
    Det er så synd at den frække knude er vokset igen.
    I er i mine tanker 24/7.
    ❤️

  3. NEJ!!!! NEJ NEJ NEJ!!!!! Det er fandeme den værste lortenyhed det her frygtelige år har budt på. Jeg bliver svimmel af agressiv afmagt. For satan i helvede! Jeg har lyst til at råbe og kaste op over den groteske uretfærdighed i det kvalmende faktum at hun skal udsættes for endnu en tur med uvished, udmattelse og endeløs ventetid. Jeg hader hader hader det. Og jeg håber, med alt jeg har, at det bliver en blidere tur end sidste gang. At jeres erfaring og hårde hud hjælper jer til at tage en dag af gangen og fortrænge de meningsløse perspektiver der trækker kræfterne ud af håbet. Du er stærk! Hun er virkelig stærk! I har gjort det før og I kan gøre det igen. Fordi I er Jer og blandt de sejeste, stærkeste motherfuckere der har gang på jord! Se hvad i kan!

    • Tak Mikkel, Lige nu har jeg bare lyst til at tude. Den der opgivende, kvælende gråd, der er efterlader mit sind og min krop følelsesløs.
      I morgen må jeg være stærk, for hvad andet valg har jeg?

  4. Hej Siff
    Jeg har fulgt jeres historie på bloggen i et års tid efterhånden, og er gentagne gange blevet ramt helt ind i hjertekulen af din fine, fine måde at udtrykke dig på. And you did it once again – med så få linjer. Det gør mig ondt med den besked, I har fået, for på en eller anden måde kommer man ret langt ind under huden på jer igennem din blog – det føles i hvert fald sådan.
    Jeg ved godt, at det må være forfærdeligt hårdt lige nu, også fordi jeg kan forestille mig, at der sjældent er en pause fra bekymringer og tanker, der kan få hjertet til at galopere, lungerne til at vride sig og verden til at snurre. Men når det er sagt, så er jeg fuldstændig blæst væk over den viljestyrke og rummelighed, som I virker til at have, og ikke mindst den tryghed, det nærvær og den TID, I giver jeres børn – det skinner jo ud af dine skriblerier! Og med det giver I jo netop Noelle nogle helt fantastiske odds for at klare sig godt igennem det, livet byder hende. Jeg mener, se lige på hende – efter alt det, hun har været igennem, er hun stadigvæk så stærk og klog på sig selv og sine behov. Hun skal nok klare det igen, den seje, smukke, viljestærke pige.
    Derfor er jeg også sikker på, at I nok skal klare det, I nu skal igennem – hvadend det så er. Husk på, hvor fantastisk et stykke arbejde, I allerede har gjort.

    Jeg ville så gerne sige et eller andet mere, men mit 19-årige ordforråd er tomt. Så i stedet:

    I er så gode. I skal nok klare det. Det skal nok gå alt sammen.
    Al mulig varme og tanker herfra (:

    • Tusind tak, Ida – hvor er du bare sød…
      Jeg er sgu lidt uligevægtig nu her, men det kan ikke være anderledes.
      Vi prøver at være det bedste vi kan for ungerne – og selvom vi taler om alt herhjemme gemmer jeg min angst til mig selv efter ungernes puttetid. Så bliver der også luftet ud.
      Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg har en af de stærkeste tøser i verden – hun gør mig så stolt – og var det ikke for hendes mod og hendes lyse sind, så var jeg slet ikke i stand til at være den mor, hun gør mig til. Jeg skylder hende alt 💝

  5. Jeg fandt din blog for et par måneder siden. Jeg læste hver aften i en uges tid hele bloggen fra start til slut, og måtte mange gange under læsningen ind og give min lille datter ekstra godnatkys og tjekke, at alt var ok. Selv om jeg var meget opslugt af læsningen, havde jeg håbet, at bloggen, bortset fra drypvise indlæg, sluttede her, hvor der var kommet lidt ro på jeres familie.
    Hvor er jeg ked af at opdage, at det ikke var tilfældet.
    Mange tanker fra Marie

    • Me too, Marie… Jeg troede sgu vi var in the clear. Denne skanning var den første hvor vi ikke har stået og trampet i gulvet for at få billederne med hjem og selv kigge dem igennem – vi var ret sikre på, at de ville være fine!! Shit, hvor jeg dunker mig i hovedet for at tillade mig at være så ‘hovmodig’!!
      Vi må tage en dag ad gangen – og nyde den sidste snert af hverdag for nu.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s