En Anden Virkelighed

Om livet for os som familie, der pludselig står overfor en usikker fremtid, da vores datter, 4 dage før sin 4 års fødselsdag i 2012, diagnosticeres med en tumor i hjernen. Adskillige tilbagefald følger. Dette er vores Anden Virkelighed.

Socialt amputeret Cancer Mor

Nogle gange føles det lidt som om, at mit liv ‘før’ blev levet af en helt anden. Når jeg genfortæller historier i festlig lag eller vi bare herhjemme taler om tiden før Noelles sygdom, så er det så langt fra den person, jeg føler mig som nu. Cancer diagnosen har ikke kun rykket min Muslings liv i stykker og udfordret hendes evner til at pusle det på plads igen – også jeg har oplevet en markant ændring i mig selv og mit liv.
Den gamle Siff – en festabe, der gerne dansede på bordene, skrålede med på sangene og fyrede shots ned bedre end en fuldtidsbartender – hun er ikke mere. Og nogle gange savner jeg hende lidt. Den carefree kosmetolog og underviser, den energiske sociale papegøje, der altid havde historier at dele og højlydt hvinede af fryd, når andre bød ind med røverhistorier. Hun var sg meget sjov. Men hun er her ikke mere. I stedet er nu en Cancer Mor, der ofte glemmer at tage mascara på, en Mor, der vælger sneakers og hættetrøje. En person, hvis dage kredser om hospitalstjek, genoptræning og livet med de udfordringer, der nu engang følger med i slipstrømmen på en cancer diagnose. Store og små bekymringer, som alle forældre gør sig, bare med lidt ekstra usikkerhed og opmærksomhed på. Her er ikke tid eller plads til at bekymre sig om næste weekends outfit til byturen eller næste sommerferie. Det er ligesom mere relevant med dag-til-dag planlægning af en (u)normal familie hverdag.

Og vennerne er naturligvis også faldet lidt til ro – herregud, vi er jo ved at runde de 40 år, men det betyder bare, at den sociale scene er rykket fra natklubberne hjem i stuerne og festerne bliver måske nok færre, måske (lidt) mindre vilde, såfremt alle børnene er afsat til familiepleje. Sådan er det i hvert fald for mange andre. Men min lyst til at være social – mit behov for at smide en kæmpe fest – den er forsvindende lille.
Jeg nyder vores venners selskab i allerhøjeste grad, de venskaber er noget så kostbare for mig. Og jeg nyder at være sammen ganske uformelt og helt afslappet med venner, der kender vores historie, der kender os og ved, at vi har en meget svingende hverdag, en usikker fremtid og ofte flytter aftaler rundt, aflyser dem last minute eller sender folk hjem kl. 22, når jeg er pissetræt – uden nogle sure miner. Det er bare sådan det er blevet.
Derfor er det også med en snert af anspændthed, at jeg modtager diverse indbydelser til festivitas. For jeg ved, at mit overskud til nye mennesker bare ikke er der. Om det er fordi denne Cancer Mor identitet ufrivilligt har gennemsyret mig totalt, overtaget mit ‘eget’ liv og efterlader mig med meget lidt andet at byde ind med i nye sammenhænge, eller om det er fordi børnekræft altid vil være et emne, der i den grad sætter en bremse i festen, det ved jeg ikke. Den er under alle omstændigheder meget svær at komme udenom i en ny social sammenhæng… Hvad laver du så…? Øhm, jeg har orlov på 4. år…? osv osv…
Men jeg ved, at jeg holder utroligt meget af vores venner og lysten til at se dem er 100% intakt, også selvom jeg ikke har overskud til at kobles ind i et større ukendt selskab. Og jeg ved, at det kræver meget at tolerere og acceptere et sådan standpunkt, jeg ved, at det ekskluderer mig fra nogle store og vigtige begivenheder i dit liv og at en mod-invitation nok ikke helt imponerer, når den kommer med et ‘Nej tak’ til din giga fest, men hvad med…
Men vid, at det ikke handler om, at jeg fravælger dig – jeg fravælger muligvis det udenom, som jeg ikke kan manifestere et overskud til, men jeg vælger dig til.
Det betyder ikke, at jeg ikke vil inviteres til en fødselsdag eller en fest, jeg værdsætter  så absolut tanken, men det betyder, at kommer der et nej tak, så er det udelukkende fordi jeg gerne vil prioritere mit begrænsede sociale overskud til dig.

Denne her label Cancer Mor, den er nok ikke så nem at forstå og det er den nok ikke, fordi det er en ubegribelig angstprovokerende og allestedsnærværende label, at få klistret på ryggen. Og selvom jeg i de forgange 3 år ihærdigt har forsøgt, at kradse den af, så er den kommet for at blive. Måske står den ikke på maven, men den sidder fast og indgroet på rygstykkerne.
Så med den omfattende omrokering, som canceren har gjort i min datters liv, må jeg indse, at den også har sneget sig ind under huden på mig og sørget for, at jeg heller aldrig bliver den samme igen. Jeg håber bare på, at du stadig hænger i og på, bærer over med mig – og endnu vigtigere accepterer mig med min Cancer Mor bagage og giver mig plads, tid og en lille invite til hygge uden de store dikkedarer…

Kategorier:Mandalay

Tags: ,

3 replies

  1. We will always be there…

  2. Jeg er lige blevet færdig med at læse din blog fra ende til anden. Og wauw. Jeg sidder med en følelse af at have fået en mavepuster, så jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, hvordan det må have været for jer. Jeg beundrer jer som familie og ønsker jer alt det bedste fremover. Jeg glæder mig til at følge med på sidelinjen og være med til at fejre jeres små sejre. De kommer. Det skal de. Knus og tanker fra en ny, fast læser.

    • Kære katrine, tusind tak – vi er faktisk ret forpustede – især efter et major setback med Pomfrittens tilbagefald nu her. Atter skal vil klemmes ind i et 3 mdrs stress interval, som vi var SÅ done med, men jeg har efterhånden lært, at det der med at have kontrol – det får jeg aldrig – men jeg kan prøve at rulle med bolden – og nyde de gode dage, for de kommer som tidligere nævnt på bloggen – aldrig skidt tilbage ❤
      Stort knus Siff

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s