En Anden Virkelighed

Om livet for os som familie, der pludselig står overfor en usikker fremtid, da vores datter, 4 dage før sin 4 års fødselsdag i 2012, diagnosticeres med en tumor i hjernen. Adskillige tilbagefald følger. Dette er vores Anden Virkelighed.

Bobler

– Mor, hvad sker der, hvis de ikke får hele knuden ud? – Det ved jeg ikke, Musling, måske vil de følge op med medicin… – Medicinen, er det den hvor jeg taber alt håret? (hun løfter brynene og holder vejret) – Ja, det er det, men det kan også være, at de venter og ser om Knuden begynder at vokse igen, det    ved vi ikke noget om endnu. […]

Continue Reading →

Fra Høne til Løve

Jeg putter mit ansigt helt ned i en fyldig tot af min Muslings hår. Snuser duften af nyvaskede lokker ind og helt ned i bunden af lungerne. Forsigtigt åbner jeg øjnene og der er helt orange for mit blik. Den smukke røde hårfarve, som min Flamme har. Hårfarven, som tog røven på mig for 8 år siden, men som jeg elsker og beundrer. Farven og den tykke manke er en […]

Continue Reading →

Skyggebarn

Jeg skal huske ham. Huske, at være lidt ekstra opmærksom på hans behov, fjolle med ham, tale med ham og lytte til ham – lidt mere end jeg plejer. Mit Skyggebarn. Kender du det udtryk? Det raske barn. Jo, det får også en fin label, når nu Søster har en… Omend hans ikke er en label, der kan berøve ham livet, så er det en label, der vil påvirke ham […]

Continue Reading →

Med andre ord…

Jeg faldt over Traci McClead’s helt utrolig fint skrevne liste tilbage i foråret – little did I know, at den igen ville være så relevant. Den er på originalsproget – men jeg er sikker på, at I nok skal forstå den – ellers er Google Translate din ven – omend det ofte bliver lidt bøvlet oversat… 8 things you should know about parents of children fighting cancer 1. You do […]

Continue Reading →

Mens vi venter

Åh, jeg har startet denne blogpost SÅ mange gange. Og slettet den igen. Mine tanker er all over the place og så alligevel på en forunderlig vis bare forstenede. Mødet på Riget gik fint i dag. Vi talte meget om symptomer – og det er jo svært for mig at skelne mellem senfølger og tumorvækst-symptomer. Det er ligesom en stor rodekasse af kognitiv udtrætning, nyt skolemiljø og svingende hverdage. Noelle […]

Continue Reading →

Tilbagefaldstanker

Stop så. Get your shit together, for fanden. Det nytter jo ikke noget at ligge der og tude ned i puden. Mit hjertet er råt, det er såret og det er absolut knust. De sidste par nætter har ikke været præget af særlig god søvn og mine øjne har været røde, hævede og hvert blink føles som om mine øjne er fyldt med glasskår. Get a grip – og tag […]

Continue Reading →

Statistisk indhentet

Hvad gør man når det, der ikke måtte ske, sker? Hvordan får man sin hjerne til at forstå den besked, jeg i 3 år har frygtet at høre? Det, der vil flå såret under den helede hud op igen? Den besked, der vil ryste min verden. Når ordene høres, men ikke rigtig lander? Lille, men sikker vækst. Bum. Der skal ske noget, men hvad ved vi endnu ikke. Jeg troede […]

Continue Reading →