En Anden Virkelighed

Om livet for os som familie, der pludselig står overfor en usikker fremtid, da vores datter, 4 dage før sin 4 års fødselsdag i 2012, diagnosticeres med en tumor i hjernen. Adskillige tilbagefald følger. Dette er vores Anden Virkelighed.

Tag Archive for ‘Kræftens Bekæmpelse’

Brede Skuldre og senfølger

Nogle gange føles det som om, der er uendelig lidt at gøre. Ikke kun for Noelle, der i højere grad brænder sammen i denne tid, men også for andre børnkræftfamilier. Det er en hårfin balance, når der skal uddeles krudt for Noelles vedkommende, men det er det faktisk også for mig. Forrige uge dumpede der en lille besked ind til mig. Det gør der i ny og næ – forespørgsler […]

Continue Reading →

Sakset fra #ugensfighter

Det føles fuldstændigt som et dobbeltliv, det her med at Instagramme for Kræftens Bekæmpelse – for jeg får pludselig sendt min tankestrøm over i et andet forum og så mangler jeg min tankevirksomhed her på bloggen. Derfor har jeg kort og godt sakset det, jeg har uploaded på IG og smidt det ind her. Sjovt, som mit skrivesprog ændrer sig, når mine dage pludselig bliver peget i en anden retning. […]

Continue Reading →

#ugensfighter, Instagram og Kræftens Bekæmpelse

Uha, jeg instagrammer max for Kræftens Bekæmpelse i denne uge… Målet er mellem 2 og 4 billeder per dag – nøøøøj, der er svært at overholde! Synes der er så mange små og store ting henover mine dage, hvor jeg per automatik griber ud efter min iPhone og skal til at instagramme… Synes også at det er helt vildt frygteligt at min egen Instagram står stille… For så sker der […]

Continue Reading →

#ugensfighter

Tilbage i starten af december fik jeg et Tweet på et af de billeder, jeg havde lagt op af Noelle på min Instagram profil, der altid spytter billedet videre til hhv min Twitter og min Facebook – dejligt nemt at det kan samles så fint – I’m all for multi tasking! Kræftens bekæmpelse kommenterede på mit billede og kort tid efter, fik jeg en mail fra deres kommunikationsafdeling – om […]

Continue Reading →

Vi holder ferie – os alle 4. Dejligt med tid sammen som en familie. Vi kan næsten glemme hvordan vores liv er til dagligt med kontroller, genoptræning, møder og alle de andre ting og sager, som følger med. Derfor er der også lidt stille her på bloggen… I vores situation er stilhed jo en god ting og der bliver da også en masse at ordne og forholde os til når Virkeligheden igen banker på – vi har både møde med bandagist og kørestols-specialisten, for slet ikke at nævne kontrol på ambulatoriet. Vi sysler med at få fingre i et par meninger mere fra den anden side af kloden – jo, stilhed før endnu en storm velsagtens.
Men her til formiddag smuttede vi på Granny’s House og drak en skoldhed latte (hvorfor de insisterer på at skolde den skide mælk aner jeg ikke – og mig, som foretrække min latte på den ‘små-lunkne’ side, må altid vente 20 min før jeg kan slubre kaffen i mig…). Pomfritten og Mansen fik sig et pølsehorn og en kakaomælk (oh yeah – vi kører sund kost her i ferien, host host).

IMG_1998

Altimens vi sad der fik jeg en mail fra Pernille, som arbejder i kommunikationsafdelingen hos Kræftens Bekæmpelse. Jeg kontaktede dem egentlig for et stykke tid siden, da mange har givet udtryk for, at de ivrigt læser med og faktisk nyder familielivet lidt mere… Vælger deres kampe og går måske ikke lige så højt op i petitesser samt får lidt perspektiv, når de læser vores historie. Om ikke andet så for en stund. Det gør mig naturligvis virkelig glad, at andre får noget positivt ud af denne her absolutte lortesituation og derfor tænkte jeg, at cancer.dk måtte være en god platform, at række ud til andre familier i, der står i lignende situation. Måske er der noget i mit tankermylder, som de kan bruge til noget. Jeg erkender blankt at bloggen her jo er temmelig ucensoreret, så med risiko for, en dag at blive hentet af de blå blink, læsser jeg af og lader mine tanker flyve ud i cyberspace – råt for usødet.
Og Pernille – hun har været en Sveske at linke direkte til bloggen her på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
Vildt, ikke?!

20130730-115229.jpg

Og her er det første link så – og det næste finder du her 🙂

Ringe i vandet