En Anden Virkelighed

Om livet for os som familie, der pludselig står overfor en usikker fremtid, da vores datter, 4 dage før sin 4 års fødselsdag i 2012, diagnosticeres med en tumor i hjernen. Adskillige tilbagefald følger. Dette er vores Anden Virkelighed.

fullsizeoutput_3655

Et hurtigt flødebollevisit i Klassen i dag, hvor Noelle blev modtaget med åbne arme, store smil og masser af spørgsmål, som vi svarede på. I kufferten havde hun lidt venflon, plastre og engangssprøjter med, som hele klassen fik lov til at se og røre ved. Og så havde de selvfølgelig set mit IG opslag, hvor Pomfritten er oppe at gå første gang efter OP4 med Daddy. Den teknologiske snilde svigtede lærerteamet, så de desværre ikke kunne sende deres klassehilsen retur til os – men det gjorde ikke noget, for da vi kom hjem fredag lå der en kæmpe mappe med tegninger og hilsner i postkassen fra alle klassekammeraterne 😃

Flødebollevisit i Klassen

20140130-182857.jpg

Resourcer og problemløsning. Hemiparese – suck it! Hvis man mangler sin ene hånd til at holde med, må man finde alternative løsninger. Voila! Det er da oplagt, at kinden fungerer som resteplads til klistermærket mens hånden finder siden, det skal sættes ind på. Min Mus er sgu så sej!

Resourcer og problemløsning

20131215-093937.jpg

Hvor ofte har jeg ikke kørt rundt og ledt efter parkering ved Riget? Guderne skal vide at en parkeringsplads i omegnen af Riget er lige så svær at finde som nålen i den berømte høstak. Skiltet bliver en meget stor hjælp, ikke kun i forbindelse med alle vores kontroller og undersøgelser, men også i forbindelse med helt almindelige outings, hvor jeg får mulighed for øve gangdistance ned Pomfritten. Sådan uden at ende med hende i favnen eller på ryggen. Kørestolen ligger fast i mit bagagerum, men det bliver dejligt at kunne lade den ligge indimellem. Sært, som den der ‘misundelse’ over gode parkeringsforhold pludselig har fået en helt, helt anden dimension. Det er ikke en luksus, men en nødvendighed.

Så kom denne…

20130912-115116.jpg

Av. I dag gør det virkeligt ondt. Savnet af min mor. Har siddet i bilen ved FitnessWorld i over 40 min og hylet on/off. Hvad jeg ikke ville give for at have min mor lige nu. Jeg anede ikke, hvor vigtig min mor ville blive, før efter jeg selv blev mor. Der sker noget helt specielt mellem mor og datter, når generationerne rykkes fra mor/datter til mormor/mor/datter. Og så havde jeg hende kun til Noelle blev 8 måneder, 8 måneder, der blev overskygget af hendes lungekræft, der langsomt tog livet af hende. Hold da kæft, hvor jeg ville ønske, at jeg havde hende, at lægge mit hovede ind til, græde og bare blive trøstet, som kun ens mor kan. Åh, hvor jeg dog savner dig, mor…

Savn

20130911-161746.jpg

Efter en god snak med vores Synskonsulent besluttede jeg mig for at sluge endnu en kamel. Fordi det gør det nemmere for Muslingen, at navigere i situationer, hvor der er mange mennesker. Fordi hun ikke skal have en forkert label, som ‘Se dig dog lige for, møgunge’ når hun går ind i folk, tasker, stativer eller vælter ting i forretninger. Så hellere en badge til Pomfritten og en kamel til Mor.

Kamelsluger