I torsdags oprandt dagen! Dagen, hvor Pomfritten skulle til Ridefys for allerførste gang! Som gammel hestepige var Noelle ikke den enetse, der glædede sig til at komme helt tæt på de store dyr – åh, duften af hest igen! Vakte så mange vidunderlige minder! De bløde muler, varme brune øjne og følelsen af manen mellem fingrene… Jo, vi var begge spændte på hver vores måde. Musse, en mild Nordbakke, blev sadlet op og kom over for at hilse. Til at begynde med var Pomfritten liiidt forsigtig, men da hun stod der med sin ridehjelm på og aede Musse lige så forsigtigt på halsen, så jeg hvordan hendes interesse blev vakt. Hun var top ivrig for at komme op sidde, klokken kunne ikke blive 13 hurtigt nok. Denne gang skulle hun sidde på en western saddel, så hun havde mulighed for at blive tryg ved Musses rytme – snart vil hun skulle nøjes med et lammeskind, så hendes ben skal bruges aktivt til at holde sig fast med. Da hun var kommet op i sadlen og Musse blev trukket afsted var hun noget nervøs, kunne jeg se. Hun havde udover en hjælper til at trække Musse også en hjælper ved sin højre side til at støtte sig og efter den første runde i ridehuset var der All Smiles da hun skridtede forbi! Yay – succes! Det blev både til en tur i skoven og boldtræning, samt ergotræning med at røre ørerspidserne på Musse en efter en og klø godt i manen med højre hånd! Jeg er altså vild med konceptet Ridefysioterapi – det skal nok blive rigtig godt. Nu håber vi så at det kan gå op i en højere enhed når Pomfritten igen skal i behandling…
Her er et par pics af dagens store begivenhed 🙂
enandenvirkelighed.dk 
Hej Siff
Har over de sidste knap 14 dage læst din blog og må sige, den har kaldt tårer frem mange gange!! Har en dreng der bliver 4 næste måned og har ikke tal på hvor mange gange jeg har kigget på ham og følt en brøkdel af jeres frygt, glæde, sorg osv. Jeg kunne ikke være så stærk som dig, men som du selv skriver, det skal man jo..
Jeg synes Noelle er den mest fantastiske lille pige og jeg håber inderligt I går lov til at beholde hende langt ud i fremtiden!!!
Mange kram og tanker
LikeLike
Hej Siff,
Min datter på 12 blev opereret for en tumor i hjernen i november 2012. Hun vågnede op efter operation og havde bl.a. mistet førligheden i højre side.
Vi blev sendt til Houston for strålebehandling og vel hjemme igen er vi nu på 6. måned med kemoterapi.
Jeg kender dine følelser så godt, men vil også sige til dig at du må ikke være så bange for kemo terapi hvis det skulle komme dertil. Børn tåler kemoen så meget bedre end voksne og mit indtryk er at de negative bivirkninger er væsentlig færre hos børn.
Vi har selv benyttet os af ridning som træning til vores datter, endda i Houston hvor hun stadig sad i kørestol.
Vores datter havde reddet i 1 års tid inden hun blev syg, så hun havde allerede interessen. Vores erfaring er at ridning overgår alle andre former for træning! Det er så positiv en oplevelse på alle måder og jeg er sikker på at i hurtigt vil se synlige resultater.
Jeg ønsker al det bedste for din datter og jeres famile.
Mange hilsner
Christina
LikeLike