When it rains, it pours… Så passende et udsagn – på både godt og ondt. I de seneste år har vi haft meget af det onde – måske er tiden kommet til det gode? Det føles i hvert fald sådan. Vi har haft en helt igennem vidunderlig sommer – en af de slags, der lader batterierne op, der lader tiden stå stille og som bekræfter mig i, at jeg må være en af verdens heldigste mennesker!
Vi har haft en skøn, skøn sommer med hele 2 uger i hedebølge i Sydeuropa – os 4, sammen, uden anden agenda end at spise is og bygge sandslotte imellem dukkerter i det lune middelhav. Huset er som bekendt blevet solgt og vi har fundet det dejligste lille hus med en sjæl, der omsvøbte os fra det øjeblik, vi trådte ind i det første gang. Stik imod alt, hvad vi troede vi ønskede os i vores næste hus, så stod det der og bød og velkommen hjem. Det er et større renoveringsprojekt, men jeg ved, at det bliver helt perfekt, når vi er færdige! På med handskerne!
Muslingen er startet i 1. klasse og Mansen brølede af glæde ved gensynet af Børnehaveslænget. Back to business.
Også back to Riget, hvor vi snart har kontrolscanningen i kalenderen, roll on September. Vi har endvidere vundet en ekstra gevinst, for Noelle skal udredes fuldstændigt på Vækst og Reproduktion efter jeg indrapporterede alarmerende præpubertære symptomer, som vi ellers troede var falsk alarm i foråret. Det er det vist ikke alligevel, så Børneonkologisk henviste os til V&R, hvor vi så skal igennem en fuldkommen udredning startende i næste uge. Ja ja, træerne vokser ind helt ind i himlen, men så ville der jo heller ikke være solstrejf i haven.