Hvad er vi oppe i mod?

Ja, I kan nok forvente at hun hæver noget op i den ene side af ansigtet. Ja okay – det er dælme en pæn måde at sige det på! Noelles venstre øje er lukket og hendes øre stritter vildt mærkeligt. Ork, det er helt normalt – det skal kroppen nok absorbere over de næste par dage.

Dexa’en er halveret men det er hendes humørsvingninger eller appetit ikke.
Der foreligger et foreløbigt svar fra Patologerne og det tyder på at Noelles tumor er en langsomtvoksende en af slagsen.Altså, hvis man skal have en tumor er denne type den bedste man kan håbe på, siger en til os. Fedt nok! HVad med INGEN TUMOR OVERHOVEDET?
Carsten og jeg googler som sindssyge og læser os til flere facts og kan udlede at ja, det er en langsomtvoksende tumor (godt så), dog kan disse tumorer udvikle sig fra at være langsomtvoksende til de hurtigtvoksende og invasive sataner, der metastasere. desuden er man ikke længere ude i, at definere nogle tumorer som godartede – der findes ikke godartede tumorer i hjernen – de skal sgu da ikke være der i første omgang. Desuden har placeringen en stor, stor betydning for livskvalitet og overlevelse, Dér trak vi så nitten, da Noelles placering var den værst tænkelige. Normalt ses disse tumorer på ydersiden af lillehjernen og ikke ofte helt inde på hjernestammen (3 cases før Noelles).

Nå, men det tyder altså på at vi er sluppet med en langsom tumor omend vi må afvente og se, hvilke hjerneskader operationen unægteligt har medført. Umiddelbart ser det jo fornuftigt ud og vi er lettede. Så lettede som man nu kan være, når man lige har fundet ud af, at ens datter har hjernekræft.