Tirsdag den 6. november bliver vi udskrevet. Vildt mærkelig følelse. Som om nogle lige flåede sikkerhedsnettet væk under os. Også selvom vi ikke var overdrevet vilde med at være indlagte. Under udskrivelsesamtalen forsikrer de os om, at vi altid kan ringe – i dagtimerne ind til Børneambulatoriet og ellers til afdelingen. Fremover skal vi møde på ambulatoriet til kontrol udover vores andre møder med Fys og Ergo, psykolog og socialrådgiver.

Vi pakker stuen helt sammen og rydder op – klar til at gå fra 5. sal og hjem. 3 uger efter vores verden blev rystet løs, snurret rundt og vendt på hovedet.
Hjemme overvælder den samme følelse mig, som den jeg havde, den allerførste gang vi kom hjem fra hospitalet efter jeg havde født Noelle. En mærkelig rastløshed, en følelse af at være usikker på, hvad jeg mon skal gøre eller lave. Kan jeg opføre mig helt normalt? Hvad er normalt nu efter alt det her? Og hvordan finder vi hen til den hverdag?
Noelle? Ja, hun smed sig på sofaen og slappede af. Lettet over at være hjemme.