22.10.2012 mandag

Mandag morgen starter for mit vedkommende med at hygge rundt med Nord og køre ham i vuggestue. Stay normal, stay normal! La-la-la-la-laaa. Så går turen til Børnehaven for at informere dem om situationen. Er pissenervøs. Jeg har ringet i forvejen og sagt at Noelle ikke kommer i min halvhøje, usikre – men åh-alt-er-ok-stemme, men at jeg lige kigger ned og fortæller dem om hvad der er sket siden fredag. Jeg træder ind i Børneren og straks kommer Tina og Rita mig i møde med bekymrede miner. Vi trækker os ind på kontoret og jeg får fremstammet weekendens begivenheder og Noelles diagnose, men hulker så meget at de begge grædende lægger armene om mig og bare hyler sammen med mig. De er meget, meget berørte og mildest talt i chok. Ingen af os havde troet at det var SÅ alvorligt. Jeg mener – hjernetumor. En HJERNETUMOR?! Jeg forsøger at takke Tina for hendes årvågenhed – jeg er sikker på jeg nok selv havde luret at noget var helt galt, men tænk jer, at jeg er så heldig at have en Børnehave, der observerer ungerne så godt, at de råber vagt i gevær, når noget er usædvanligt. Jeg kan slet, slet ikke takke Tina nok. Tina – det håber jeg at du ved! Vi udveksler mobilnr, mailadresser og jeg lover at holde dem opdateret – og de lover at informere resten af huset og forældre om situationen, for Noelle er jo hele husets ven – hun holder sig aldrig kun på stuen, som Rita siger. Og så er der færre jeg skal huske på sms-listen. Så er det ind på 5054 og sige godmorgen – Dexaen har fået godt fat i min lille Musling, for hun har spist 2 x morgenmad og armen ser lidt bedre ud. Den er ikke helt så træt. Vi taler meget med Noelle om, hvorfor den arm mon er træt og hun begynder at forstå, at hun altså har en fræk knude deroppe i hovedet, som gør, at armen bliver træt. Og den frække knude skal vi have gjort noget ved. Vi får besøg af Fysioterapueten, Ergoterapeuten til før-vurderinger. Grovmotoriske og finmotoriske tests. Socialrådgiveren kommer forbi – hun har mega tjek på alt muligt papirnusseri, der skal give os mulighed for at passe vores kræftramte unge. Thank you, Louise! Psykologen er syg, men skulle være ganske fænomenal, så hende må vi vente på bliver rask – fint nok, vi er ved at være LIDT fyldt op med info for i dag. Til frokost kommer Ole Kibsgaard og underholder med sang og musik – til Noelles store glæde! Det er jo OLE fra Kaj og Andrea udbryder hun med lys i øjnene! Hun synger lystigt med med dunser og kødpølsemad i munden. Det får hun lov til. Eftermiddagen går med flere besøg af Morfar og Nethe, Stephan og Nicolai. Farmor og Nord kommer i løbet af eftermiddagen og vi går på legepladsen igen. Vi spiser aftensmad sammen alle 5 i køkkenet. Lidt flere besøgende, Naddy og Tante Marianne & Morbror Jesper kommer efter Noelle er blevet puttet. En mærkelig limbo-agtig parade af vores dejlige venner…