Carsten og Noelle har haft en hård nat. En eller anden ældre mand med abstinenser har brokket sig, råbt og skreget hele natten. Idiot. Som om han har noget at pive over – her ligger en bette skid på 4 og har fået en hjerneoperation. Hold din kæft – grow up! Vi bliver sluset ned på afdelingen igen. Noelle er sulten – heldigvis. Der initieres ny medicinplan for at få hende langsomt trappet ud af Dexa’en (thank God), men fordi hun har fået det så længe, bliver det en lang udtrapning. Kan ikke vente på at jeg endelig skal møde min Mus igen – Noelle på Dexa – lort med lort på, som en anden dejlig sygeplejerske sagde… Så ved I da hvordan hun bliver som teenager. Av. Efterhånden kommer diverse drop og venflons ud – det gør det noget nemmere. Drænet fra hovedet er også fjernet. Det var vildt ubehageligt at se det dræn, sivende blod og væske fra hendes kranie… Det gør ondt på mig og jeg kan ikke have det, når hun vender og drejer sig og hiver i det. Der er kontakt til både arm og ben – sikke en lettelse! Hånden driller vist lidt, men i lettelsen over, at hun trods alt er vågnet op og har nogen førlighed, er vi svært tilfredse. I løbet af dagen fjerner vi plastret fra operationssåret – jeg får et sug i maven da jeg ser det. Shit mand. Nu er det mig, der skal være tapper. Nu er vi fuldbyrdede medlemmer af Klubben…. Vi er ovre første forhindring. Noelle er registreret i børnecancerregistret og hun har et hestesko-operationssår til at bevise det.