Den her kom med posten i dag. Indkaldelse til MR scanning. Føler lidt vi har haft helle den sidste tid. Forsøgt at få lidt normalitet tilbage. Så dumpede denne her ned i postkassen. Giver mig koldsved og hjertebanken. Eftersom vi ikke fik en scanning 3-4 døgn efter operationen, som ellers er normen, vil denne scanning være den første, der giver svar på hvor godt Børneneurokirurgerne gjorde deres job den 1. november. Hvorfor Noelle ikke blev scannet lige efter, hvis det er normalt? Af to årsager – for det første fordi svaret på den foreløbige prøve af tumoren viste en langsomt voksende tumor og sekundært fordi det lille kræ havde været i fuld narkose 3 gange indenfor et par uger. Så lad os nu antage at de ikke fik fjernet alt tumorvæv – så burde den ikke vokse hurtigere, end at de kan nå at fange evt genvækst over de næste par kontrolscanninger i år. Hov?! Skrev jeg genvækst? Ja, det gjorde jeg. For man kan ikke garantere at der ikke vil være en genvækst. Af samme årsag vil Noelle skulle scannes jævnligt til hun er fuldt udvokset/18 år.  Hvad sker der, hvis den kommer igen? Åh, det aner jeg sgu ikke – enten ny operation eller kemo, men lad os ikke tage sorgerne på forskud, vel? Vi må findes os i at følges med Riget mange år endnu – men det er vel også det bedre alternativ, ikke?

En anden lille nugget of information er så, at børnecancertilfælde er overrepræsenterede i senere cancerstatistikker. Ja, læs den sætning igen. Fedt nok, ikke? Fucking Sucks. Især med vores familiehistorik. Nå, men tilbage til vores forestående scanning. Jeg skal så småt til at preppe Noelle til at skulle møde den klamme sure gummistøvle (den maske, hun bliver bedøvet med) og puste den skide ballon op igen. Druknesøvnen. Fastholdelsen af mit barn i favnen, mens hun kæmper imod… Damn. Det bliver desværre ikke nemmere. Neurointensivtafsnit til opvågning igen. Pissevenflons. Håber fandeme at de scanningsbilleder af Noelles hoved har det flotteste stykke manglende hjernevæv ever.