Tadaaaah

Jo – det er jo STORT! Noelles første skolefoto! Åh, så fin hun er! Klassebilledet lægger jeg ikke op her – men det fik mig til at bryde ud i latter – sådan som min Pomfrit står der, på bagerste række og griner, så man kan se alle hullerne i stakittet! Typisk Noelle! Typisk min pragtfulde, livsglade og boblende datter. Love it!
Og ja, hun ser sgu da ret så kær ud på hendes egne billeder også… Hubby var et kort øjeblik klar til at photoshoppe hendes ar, men kom dog på andre tanker. For hun HAR jo et ar. Et fint hvidt ar, der vidner om hendes lange vej til netop sit første skolefoto. Hendes lange vej tilbage til Livet som Barn. Det er ikke et ar, der skal gemmes væk eller retoucheres på billeder – for det er unægtelig en del af hende – et vidne om hendes historie og hendes ukuelige mod. Og så er det set med mine øjne ikke et grimt ar – ikke den del, man ser i panden. Anyways – inden jeg spinder mig selv ind i storslåede lovprisninger om min datters livsmod og livsglæde, så får I her mine favoritter – Noelle, stylet af sig selv fra top til tå ❤

JDS_2510

JDS_2526

6 tanker om “Tadaaaah

  1. Det er en gave at få lov til at læse med i dine tanker, oplevelser, glæder og bekymringer. Glæder mig så meget til at møde Pomfritten, med eller uden bisser 🙂

    Kærlige hilsner fra synskonsulenten.
    Kirsten

    Like

  2. Du er i din fulde ret til at lovprise Noelles vej tilbage på banen. Hendes ar overstråles langt af hendes vidunderlige smil og glade øjne.

    Like

  3. Fantastiske billeder ❤ Og jeg synes slet ikke man ligger mærke til arret, man skal i hvert fald kigge rigtig godt efter!

    Like

Skriv et svar til Annette Annuller svar