106,4 cm menneske med en fin vægt af 19,5kg. Ingen allergier, løse tænder eller andre sjove metalimplantater. Vi var til anæstesitilsyn i dag – skulle lige svinge forbi ambulatoriet og samle Noelles journal op og så ellers over i opgang 3, op på 4. og vente på en anæstesilæge. Vi havde tid mellem 12-14 og det er altid et løst begreb. Jeg havde et lille håb om, at vi ville komme til hurtigt, fordi min barndomsveninde Stine var på Riget et par timer tidligere med sin søn Gustav og de sejlede lige igennem. Hun nåede faktisk lige at se os svinge ind på Riget netop som de kørte hjemad. Kunne ellers sagtens have nydt en kop et eller andet sammen med dem, men sådan skulle det ikke være i dag.
Da vi ankommer til selve “venteværelset”, der er lige så sexet, som deres skilt på væggen, er alle 5 stole tomme – yay! Så ringer man på en klokke, sætter sig til rette og lige pludselig går døren op og man bliver kaldt ind.
Jeg benyttede mig af muligheden for at kigge i Noelles journal – det er altid spændende at se diverse diagnoser på fagsproget – så kan jeg lige tage et par billeder og læse lidt op herhjemme. Der lå også nogle kragetæer fra Øjenlægen, som jeg absolut ikke kunne tyde, hun må være meget dygtig!
Jeg har et mundbind om halsen fordi jeg ikke må færdes på ambulatoriet uden, så længe jeg er forkølet – alle ungerne dér har nedsat immunforsvar, så det samme gør sig gældende i morgen på afdelingen, hvor vi tilbringer ventetiden inden scanningen.
Nå, men vi blev kaldt ind hurtigt i dag – vi ventede kun små 5 minutter og det var Susanne, som vi tidligere er blevet bedøvet af. Vi gennemgik the usual, højde, drøjde, nogle løse tænder, allergier osv. Hvordan skal hun bedøves? Med maske, tak. Ingen nåle før hun sover. Så hellere druknesøvnen. For hendes skyld.
Nå, siger Susanne – en rigtig rødhåret pige, hva’! Jeps. Følger temperamentet også med? Det legendariske, store hysteriske anfald, hun fik ved aftensmaden i går står meget friskt i hukommelsen – Jeps. Min datter – all in. Elsker det og hende.
Jeg spørger ind til en tid, da vi har en tidsramme, der hedder fra 8-11.30 og jeg ser at hun er skemalagt til ca 8.30 – der er 1 før os, der skal scannes, men det er kun en hjernescanning. Noelle skal have det, de kalder en Neuroakse – dvs hele hovedet og ryggen med (plus nogle ekstra mhp hendes højre øje). Det tager et sted mellem 1 1/2-2 timer så det bliver en lang scanning. Men det er jo alligevel altid kun en tidsplan, der holder, hvis den holder….
Alligevel er jeg lettet over at vi er nogle af de første, da fastende Noelle ikke er en skovtur i lunden. Det tvivler jeg egentlig på, at ret mange børn er. Og Susanne fortæller mig da også, at de altid planlægger efter at få de yngste ind først. Fedt. Fint møde – ingen dikkedarer – det er der ligesom aldrig med de der fagfolk – og det er også ok, bare de kan deres kram, når det kommer til at bedøve, holde i live og vække min unge.
På turen tilbage til ambulatoriet med journalen under armen måtte vi da også lige forbi det lille legehus i forhallen og lege købmand. Altid fedt at Noelles biks aldrig har udsolgt af burgere, is, pomfritter og snold – vi handlede lidt frem og tilbage og så spankulerede vi tilbage til Mette, vores sygeplejerske og afleverede journalen. Vi er klar til i morgen.