Det der med heste, det virker bare for min Musling. Glæden og begejstringen er ikke til at tage fejl af! Den træning hendes krop får er symmetrisk, styrkende og som balsam for sjælen. Helt uden hun opdager det. Kontakten mellem pige og hest, varmen og samarbejdet – det er en fryd, at overvære. På få gange er Pomfrittens kropsholdning gået fra at være sammenkrøbet og stiv til at være rank og medgørlig, hun følger hestens bevægelser mere instinktivt nu.
Jeg kan næsten ikke sætte ord på, hvor glad jeg er for, at hun er startet til handicapridning/Ridefys.
I går fik Musen en anden hest at ride på, nemlig Mars. En større hest end Musse, men Mars har en langt mere blød trav og lange, glidende bevægelser. De to så ud til at have en rar kemi. Oveni det så havde Mars det fedeste overskæg på sin bløde mule, som en elegant ældre herre med cykelstyr. En sand Movember – jeg var solgt 🙂
Den næste 2 torsdage kommer vi selvsagt ikke afsted, men jeg håber, at vi ikke behøver holde så lang en pause, førend Musling og (Mr. Movember) Mars igen traver rundt i ridehuset og skridter rundt i skoven. For både krop og sjæls skyld.