Booked & paid for

OMG – it’s done! Booked and paid for! Vores rejse til EuroDisney! Jo – gu’ er den så! Vi rejser i marts og det er jo om små 2 måneder – liiige tid nok til at pløje os igennem en bunke Disney film og nå at se Frost! Tænk at det blev til virkelighed – denne rejse, dette ønske for Noelle! Jeg var på ingen måde forberedt på, at det overhovedet kunne lykkes at få samlet ind til så dyr en rejse! Vi har valgt at booke Hotel New York, så vi ikke ligger lige op til Parkerne med støjen, der dertilhører og samtidig er der et pænt overskud, som vi kan sende videre til BørneCancerFonden – Pay it Forward! Alligevel inkluderer rejsen alt – fly, transport, ophold, entrebilletter og fastpass samt helpension – meeega luksus! Hvor er det en speciel følelse – denne følelse af taknemmelighed, af glæde og hvor er det længe siden, at jeg virkelig har glædet mig… Sådan haft noget at se frem til på denne måde, som rejsen til EuroDisney giver mig.
Jeg takker ærbødigt og dybfølt dig og dig, dig og dig – og også dig derovre! I har gjort det muligt – og det betyder ubeskriveligt meget for os!

Kan det virkelig blive en realitet?

Så vildt at læse det her, her til morgen….

Fatter slet ikke at vi rent faktisk har et shot of really going! Skal være helt ærlig og indrømme, at jeg ikke havde regnet med at det ville blive en realitet, men nu bliver jeg helt i tvivl?! Kunne det mon alligevel blive noget, vi kan se frem til – på et eller andet tidspunkt? Måske i den næste observationsperiode, hvis tumoren ikke er vokset – ellers på den anden side af kemo’en?!

Alt takket været Marie Kronquist, som jeg håber på at møde for første gang inden jul – og takket være alle de gavmilde sjæle, der i julegavebudgettet prioriterer et bidrag… Hvordan kan man ikke blive rørt helt ind i hjertet? Kæft, hvor er I seje! Tak til dig, og dig, og dig og dig og dig og dig……