Legoland med FCB!

Noget af det første man søger, når man står i en situation, hvor man er fuldstændig råvild, er ligesindede. Andre, der er ligeså rystede, ligeså råvilde og lige så angste som én selv. En af de foreninger, som jeg har meldt os ind i, er Foreningen Cancerramte Børn. En forening, der arbejder hårdt på at skabe oplevelser for familier med kræftramte børn, videregive information, uddanne og oplyse familiemedlemmer udenfor mor, far og barn. Bedsteforældre og søskende. De arrangerer biografture og andre events, der har til formål at skabe livsglæde og samhørighed, både familien imellem, men også på tværs af kræftdiagnoser og familier.
I går var vi så afsted – vi havde ovenikøbet en fantastisk scanning at fejre! Tog til Billund og tog en overnatning inden dagen skulle bruges i Legoland med FCB. Og sikke en dejlig dag, det var! Vi fik set hele parken og prøvet alt det, mine to Pomfritter ville. Vi havde endda så travlt med at prøve forlystelser, at vi ikke nåede til den planlagte FCB-frokost 🙂
Efter 4 timer var Noelle så udmattet, på trods af, at vi havde kørestolen med, at det var på tide at tage hjemad. Selvfølgelig blev hun ked af det, da vi trillede mod udgangen… Jeg ville bare ønske vi kunne bo her i Legoland… var Muslingens kommentar. Det må siges at være en godkendelse af dagen – en dag, som vi skylder FCB en kæmpe tak for!

IMG_5753 IMG_5758 IMG_5760

FullSizeRender IMG_0032_2 IMG_5772 IMG_5765 IMG_5776 IMG_5784 IMG_5785 IMG_5788

At knække cancer og støtte familier som os

Jeg har tænkt meget over det. Det med Knæk Cancer kampagnen og en profil til indsamlingen, som er skudt i gang igen i år. Sidste år var Pomfritten ny-diagnosticeret og Noelle samlede alene over 56.000 kr ind, hvilket var yderst overvældende, men vi sidder her, ikke meget raskere end for et års tid siden og med lidt dårligere odds, da OP-løbet er kørt. Vores er en uvis fremtid.

Er der 1 ting, jeg har lært i det forgange år, så er det vigtigheden af fællesskab. Den samhørighed, man længes så inderligt efter, når man pludselig glider ud fra normen og lander i en tyk, klistret suppe, hvorfra flugt er umulig. Genkendelsen i andres øjne, når man står og prøver at holde Døden for døren. Ikke ens egen død, men endnu værre, sit barns død. Om den kamp lykkes er der ingen af os, der i virkeligheden ved. Men vi har så stor gavn af hinanden. På tværs af diagnoser som pilocytisk astrocytom, neuroblastom og leukæmi… På tværs af hjerneoperationer, kemoforløb og følgerne heraf.
Og en af de største oplevelser, vi har haft siden Pomfrittens diagnose sidste år, var en weekend i sommers. Denne weekend var ikke mulig havde det ikke været for bl.a. Børnecancer Fonden. Vi har sidenhen meldt os ind i både Familier med Kræftramte Børn og Foreningen Cancerramte Børn. Disse foreninger tilbyder et hav af arrangementer og udflugter specielt for os familier – og alle arrangementer er gratis for os. Det kan være alt fra Forældrekurser til søskende weekender, bif-tur eller udflugter til Den Blå Planet eller en Tivolitur og brug af sommerhuse – Altsammen for at støtte os som familier. Vores hverdag går nemlig ikke op i hvem der handler ind, hvem der gør rent eller om opvasken er taget. Vores hverdag er altid præget af genoptræning, hospitalsbesøg, kontroller, blodprøver og infektionsrisiko og den allestedsnærværende angst for, at vores barn dør fra os.

Jeg synes – og jeg ved, at danskernes gavmildhed er helt igennem overvældende og det er vigtig en sag at støtte, den cancerresearch!
Men hvis – HVIS – du sidder og tænker på Noelle, Mansen, Carsten og jeg – og gerne vil støtte en god sag, vil du så ikke gøre os den kæmpestore ære, at støtte de 3 ovennævnte foreninger?