Tag-arkiv: Pay it Forward

Et ydmygt men jublende tak!

Posted on by
4

Hvordan finder jeg ord, når ingen ord dækker? Hvordan får jeg ydmygt takket, når jeg ikke kender dem, der har rakt hjælpende hænder ud til os? Hvordan kan jeg beskrive hvordan det er, når fremmede giver helt betingelsesløst og uden forventninger? Dette her er det sværeste indlæg jeg forsøger at skrive!! Jeg er fuldstændig rundt på gulvet… Virkelig… rundt… på… gulvet…

I dag har været en dag, som for altid vil være i mig. Jeg vil huske den som en hektisk dag, hvor mine hænder rystede, mit hjerte hamrede og hvor jeg på alle måder blev overrasket over, hvor betydningsfuld betingelsesløs hjælp er. Jeg er rørt. Rørt til tårer. Tænk – EuroDisney!!! Det lyder måske ikke som det vilde for nogle – men for os er det lige netop det, det er! Det vildeste!
I over 1 år har Carsten og jeg talt om, at det ville være übercool at tage til EuroDisney. Noelle ville elske det! Det er det univers, hun elsker at bevæge sig rundt i – udklædning, malebøger, dukker, legetøj og film… Af samme grund har jeg skrevet mig op til nyhedsbreve fra dem og tjekker altid deres gode tilbud, for nogen billig sviptur er det ikke just, host host.
Derfor var det også min første tanke, da Marie spurgte ind til en indsamling. En særlig oplevelse. Men at det rent faktisk skulle blive en realitet – DET havde jeg oprigtigt talt ikke regnet med – jeg mener – det er jo sådan noget, der sker for heldige lotto-vindere eller dem, der bliver taget op i medierne! Vi er jo bare os… Vores netværk er stort og stærkt, meeeen… 28.000 kr! Yikes. En stor udskrivning!

På denne dag har jeg fået uendelig mange søde mails, FB beskeder og sms’er – og min plade kører totalt i hak – tak! tak! tak!

TAK er virkelig et yderst fattigt ord, for I aner ikke, hvor meget denne rejse betyder for os. Det er ikke kun en lille ferie-rejse. Det her er et kort glimt af normalitet, fri for kræft mærkatet – nogle dage uden bekymringer, uden kontrol på Riget, øjentjek, genoptræning eller lægebesøg! Jeg kan ikke beskrive, hvor fantastisk det bliver, at låse døren til huset og tage væk og bare være sammen som en lille normal familie – lade Noelle være et barn. En 5 årig pige, der skal møde Mickey, Andersine og Buzz & Woody… Alle Disney Prinsesserne!!! Og skændes med Phoenix over de sidste vingummier 🙂 Phoenix er også vildt med de gode gamle Anders And og Chip og Chap tegnefilm – han bliver ellevild! Dette bliver en tur, hvor vi kan smide Cancer-lænken for nogle dage og spise os en mavepine til i is og fylde sengen op med endnu flere bamser! Og det er takket være Marie – og alle de vidunderlige mennesker, der har hevet penge ud af deres december budget og sendt dem vores vej.

Åh, jeg kæmpede med det at tage imod en (penge)indsamling som denne – én ting er, at sende et par hundrede kroner afsted til et godt formål – det gør jeg selv hjertens gerne, men at stå på den anden side – for enden – af en indsamling, dét er noget helt, helt andet. For vi taler jo ikke bare om et par hundrede kroner. Vi taler om mange tusinde kroner! Det er altså en stor, stor gave at skulle tage i mod! Jeg har arbejdet på at dulme min ‘stolthed’, prøvet at embrace denne hengivne støtte – tænke på, at det er ganske frivilligt, om man vil donere eller ej. Ingen gør det af tvang – kun af lyst. Jeg vil ikke lyde højrøvet eller utaknemmelig – for jeg er det absolutte stikmodsatte! Men jeg har sagt til mig selv, at det er for min Musling, det er ikke en personlig økonomisk vindning (ikke at der er nogen skam i at tage imod det – overhovedet ikke (!), men jeg synes vi har et rart liv, så på den måde, er det, at tage imod ‘fornøjelsesgoder’, der ikke er ‘livsnødvendige’, lidt tricky). Men faktum er, at min Mus har fået en mulighed foræret, som vi ville skulle bruge mange, mange måneder på, at spare sammen til og det er en mulighed som alle mine medmennesker har formået at gøre til virkelighed. På under 1 uge!!

Vi er i mål, vi er faktisk langt forbi målet! Så vildt!!! Alt overskud fra indsamlingen sender vi direkte til Børncancerfonden – Pay it Forward

Her er et overblik over artiklerne, som har verseret hele dagen – jeg sender MetroXpress en varm tanke – for at kontakte mig og høre om de måtte køre historien – de satte i den grad skub i indsamlingen. Dagens.dk’s søde Sol Stoffregen der også ville høre vores historie og skrive om den, hver og en af jer, der har bidraget til indsamlingen – You amaze me!
Sidst men absolut ikke mindst må jeg takke Marie.

Marie – jeg glæder mig i den grad til at møde dig den 20. december – du må være en af de allerbedste julegaver man kunne ønske sig… Vil på forhånd undskylde evt tudeture og grineflip, som der måtte bryde igennem, når jeg står overfor dig. Jeg vil helt sikkert have svært ved at finde ord, men jeg ved, at du vil kunne læse mine følelser loud and clear.

Links til avisartikler finder du her, her, her og her og den sidste ser sådan her ud på skrift…

 

 

Hr. Skæg og Kransekager

Posted on by
4

Dengang jeg var ung arbejde jeg i en SFO i Frederiksværk, Fritten. Her var jeg fast vikar og nød at lege med alle ungerne og især et par stykker fangede min opmærksomhed. I særdeleshed lille Manisha – denne smukkeste indiske pige med mørke mandelformede øjne og blankt, kulsort hår. En pragtfuld og eftertænksom pige, der gik lige ind i hjertet på mig. Igennem årene formåede vi at holde kontakten på trods af, at jeg var på vej ud i den store verden og Manisha op i 4. klasse. Jeg glemmer hende aldrig for at postkort jeg fik fra hende, da hun en sommer var på Bornholm og var blevet forelsket i en dreng – for hun beskrev ham således; Han er lige så sød som en hel skål jordbær med sukker på… Store ord for min Manisha…
Så kom FB for alvor på banen og dette gjorde det så meget nemmere at følge med i hinandens liv, som FB nu gør det. Nu er Manisha ikke så lille mere, men en fantastisk og betænksom pige og ikke mindst smuk, er hun stadig. Indefra og ud.

Gitte er endnu en person, som denne historie skal kreditere. Gitte er datter af Anne-Marie, som jeg var i dagpleje hos som barn og altså en god ven af familien 🙂 Gitte har således fulgt mig siden jeg var et lille liv på Astersvej i Ølsted.

En dag kom der en lille besked til mig fra Manisha & Gitte;

Kæreste Siff, Carsten og Noelle Jeg har læst jeres blog, og må indrømme jeg ikke kan læse mere en et par minutter af gangen for det er simpelthen så velskrevet at jeg bliver rørt til tårer.
Sikke en sej datter!
Jeg er ikke ene om at synes dette og har i dag talt med min kollega og jeres ven Gitte Thomsen og vi har sammen fået chefen med på at Gjethuset gerne vil forære jer 2 billetter til Hr.skæg d. 28.marts 2013 ! Vi har to forestillinger som i frit kan vælge imellem – Kl. 10 og kl 13.
Vi håber at dette kan give jer et lille pusterum og ikke mindst Noelle en oplevelse.

Kæmpe Knus
Manisha – og Gitte og resten af Gjethuset

Jeg var fuldstændig paf og vitterligt rørt til tårer. SÅ smuk en gestus og flot en gave. Jo, der er stadig mennesker i denne verden, som er betænksomme og uselvisk giver til andre uden egen vinding. Det er de virkelig gode mennesker.

Desværre blev OP 2 skubbet 1 uge frem og gav os mindre plads til heling i forhold til koncerten og derfor kom vi ikke afsted i går. Noelle er ikke klar til høj musik, mange børn og knald på endnu. Eller det er hun jo, hvis du spørger hende. Bussemands-mor siger nej. Noelle var tvær og meget skuffet over, at vi ikke skulle se Hr. Skæg. En Mors lod….
Fordi Manisha og Gitte har været sådanne nogle stjerner, tillod jeg mig at skrive en besked til Hr. Skæg på FB i onsdags. Tænkte, at der kunne ikke ske noget ved at spørge ham, om han evt ville give et lille Shout-Out til Manisha og Gitte, der havde været så søde og gavmilde at invitere os osv. Der lå et svar næsten med det samme fra Hr. Skæg! Og det var den allermest flinke, varme og overskudsagtige besked man kan tænke sig….

Kære Kære Siff
Jeg lover at give Manisha og Gitte en klapsalve fra scenen imorgen! Hvilken af koncerterne kommer de til, klokken 10 eller klokken 13?
Og hils så lige Noelle en million gange og sig at jeg rigtig gerne vil møde hende en dag. Hun lyder som verdens sejeste pige. Jeg håber at knuden forsvinder så meget at vi kan invitere jer til koncert når I er klar. I skal bare sige til, så får I billetter.

Hav verdens hyggeligste påske og vid at jeg tænker på jer.

Kærlig kærlig kærlig hilsen fra
Hr. Skæg

Jamen for hulan da – hvor er det bare vildt, at han tager sig tid til at svare! Og OMG – tænk en mulig audiens med Hr. Skæg!!! Hov, det er da kun sådan noget de alvorligt syge børn får tilbudt tænker jeg i det samme splitsekund… Nå ja… Må lige synke en ekstra gang. Men orv manner – det ville være for vild en oplevelse! Noelle ville blive totalt Star Struck! Nå ja, det ville jeg nok også, det er ingen hemmelighed at jeg også er stor fan af Hr. Skæg og hans musik. Hr Skæg – vi vil rigtig meget vildt gerne til koncert med dig når vi er klar !

Bedst som jeg troede at det var toppen af kransekagen fik jeg mig endnu en overraskelse. Kransekagen skulle vise sig at være endnu højre!
I aftes fik jeg denne her af Manisha;

Jeg begyndte at tude….. Tårerne trillede ned af kinderne på mig – jeg blev bare så rørt…… Tænk, at der er så mange mennesker, der giver så meget af dem selv og tager sig tid til dette?! Jo, jeg sad dér, foran skærmen, og græd. Græd over at Mikkel gad efter 2 koncerter og timers autografskrivning, gad sætte sig dér, og sende os en hilsen. Græd over at Manisha og Gitte tog initiativet i første omgang og fordi Manisha sad og boksede med videoen, så jeg kunne få den allerede i aftes. Jeg græd også lidt fordi vi sidder her i det hele taget. Det er som om, de følelser sniger sig ind på mig, som løve på sit bytte. Altid lidt uventet omend jeg ved, at faren lurer døgnet rundt.

Jeg glædede mig usigeligt til at vise klippet til Noelle og sådan her reagerede hun, da jeg viste hende den til morgen;

Og da lyden af Hr. Skæg nåede stuen kom Phoenix blæsende ud til os;

Kæreste Hr. Skæg, Manisha og Gitte (+ Gjethuset) – 1000 tak fordi I er som I er – I gjort en stor forskel i en lille families Verden.