Jeg fik en opringning fra Kræftens Bekæmpelse i går angående mit syn på oprettelse af et Børnehospice, som der verserer i medierne pt. Nu er jeg bare SÅ heldig IKKE at stå i en situation, hvor det er aktuelt lige nu, men Kræftens Bekæmpelse ville alligevel gerne have mit besyv med, da jeg har haft risikoen for at miste og potentielt stillingstagen til Muslingens sidste tid, inde på livet som en reel risiko.
Jeg satte mig ned. Lukkede øjnene og genfandt mine tanker, mine følelser fra vores forløb over de sidste 15 måneder og reflekterede over, hvad JEG ville vælge for Muslingen, hvis vi en dag står i den situation, at skulle forberede os på at sige farvel.

Her er, hvad jeg kom frem til…