Åh, den er meget blød!

Fik besøg af Agnieszka i dag. Hun ville gerne hygge med Noelle, mens vi var til møde med vores nye Fys & Ergo. Agnieszka havde lille Donna med. Donna er Familien Sørensens lille bitte Chihuahua hvalp på 9 uger. Og ja, vi er jo hundemennesker og der var smeltede hjerter over alt!

Formiddagen var sat af til at møde vores nye Fys og Ergo i Gentofte. Uden Noelle, for de mente ikke, at vi skulle tale hen over hovedet på hende om hele forløbet, så allerede dér var vi solgte. Fornuftigt og udtryk for hensyn til de små poder. I like. Og mødet var drøngodt. Dejlige omgivelser, faciliteter og meget søde terapeuter. Vi fik gennemgået historikken, OP’erne og tja, det hele. Vi fik også bombarderet de 2 stakler med spørgsmål, hvilket de nu tog med ophøjet ro. Det er helt sikkert ikke første gang, at de har 2 forældre siddende, der har en rygsæk fyldt af spørgsmål. De griflede ned og vi talte og spurgte. Fys er en yngre og frisk pige, som jeg faldt for med det samme. Frisk, kompetent og hun lader til at kunne håndtere min Flamme! Ergo har en pragtfuld ro (og tålmodighed) over sig, som jeg ved vil gavne Pomfritten helt enormt, nu hun har en attentionspan som en bananflue. Iøvrigt er Fysioterapi grovmotorisk træning og ergoterapi finmotorisk, hvis du skulle være i tvivl. Noelle har brug for begge dele og uden at have set hende, kun vurderet ud fra journalen, mente de, at vi ser på et længerevarende forløb. Og hvad er det så? spurgte Carsten – for alt er jo relativt i denne Anden Virkelighed! Det er nok nogle år, lød svaret. Og det kan være mere i nogle perioder, med pause i andre perioder osv – det afhænger af Noelle, motivation og genoptræningspotentialet, men der vil også være vedligeholdelse. Så alt i alt lader det til, at vi får en ny og langvarig flirt med Børneterapien, ganske som vi har med Onkologisk på Riget. Ikke at jeg brokker mig over det – det er nok mere en lettelse – at vi ikke kun arbejder kortsigtet med også langsigtet. Første møde mellem Noelle og Ergo er på onsdag og Fys på fredag. Sådan! Sådan skyder man lige genoptræningen i gang, når man er prof! Fedt! Carsten og jeg gik derfra med en virkelig god fornemmelse og jeg glæder mig til at tage Noelle med derover om et par dage. Er sikker på at Noelle bliver glad for begge terapeuter.
Da vi kom hjem spiste jeg lidt mad med Noelle og så satte vi ellers kursen ned mod Børnehaven. Havde lovet Noelle, at stikke forbi eftersom jeg, i sidste uge, erhvervede mig en nasty halsbetændelse, der krævede antibiotika for at slå ned. Åh, hvor er det altså bare et skønt syn at se pigebarnet blæse ind ad lågen og galoppere hele legepladsen rundt med de sædvanlige tøsepiger lige i røven! Vild jubel og fnisen. Hej Nulle! blev der råbt fra højre og venstre.

Noelle & Freja på gyngerne

Og som jeg forsigtigt sneg mig over på bænken, for at nyde lyden af ungerne, der forårskåde debaterede, hvorvidt jakken kunne komme af eller om det stadig var for koldt. Der gik der ikke længe før de første unger havde omringet mig. Elias parkerede rumpen på skødet af mig og spurgte som sædvanligt meget nysgerrigt ind til Noelle. Jeg synes altså, at Noelle er en dejlig pige, sagde han. Okay, Elias, du er 6 år og du er for kær! Må vist lige have fat i din mor og sikre en date til Noelle om 15 25 år. Drengene viftede af igen, sloges videre. Tøserne kom blæsende forbi på 3-hjulere med håret flagrende i solens stråler og grin, der nåede om til ørerne. Dejlig stemning. Tog en tur rundt på legepladsen for at se hvad Pomfritten lavede og pludselig var der to drengehænder i mine. Viktor og Elias. De STORE drenge – wow, lidt af en kompliment! Gik forbi Louis, der fik udmanøvreret Viktors hånd. De er sgu ret så kære, de drenge i Børneren.
Noelle havde meget travlt med at lave sandkager og hentede lige et par ekstra mælkekasser. Med 1 hånd.

I dag har været en meget terapeutisk dag. Og med masser af solstråler!