Flødebollevisit i Klassen

Billede

fullsizeoutput_3655

Et hurtigt flødebollevisit i Klassen i dag, hvor Noelle blev modtaget med åbne arme, store smil og masser af spørgsmål, som vi svarede på. I kufferten havde hun lidt venflon, plastre og engangssprøjter med, som hele klassen fik lov til at se og røre ved. Og så havde de selvfølgelig set mit IG opslag, hvor Pomfritten er oppe at gå første gang efter OP4 med Daddy. Den teknologiske snilde svigtede lærerteamet, så de desværre ikke kunne sende deres klassehilsen retur til os – men det gjorde ikke noget, for da vi kom hjem fredag lå der en kæmpe mappe med tegninger og hilsner i postkassen fra alle klassekammeraterne 😃

Resourcer og problemløsning

Billede

20140130-182857.jpg

Resourcer og problemløsning. Hemiparese – suck it! Hvis man mangler sin ene hånd til at holde med, må man finde alternative løsninger. Voila! Det er da oplagt, at kinden fungerer som resteplads til klistermærket mens hånden finder siden, det skal sættes ind på. Min Mus er sgu så sej!

Så kom denne…

Billede

20131215-093937.jpg

Hvor ofte har jeg ikke kørt rundt og ledt efter parkering ved Riget? Guderne skal vide at en parkeringsplads i omegnen af Riget er lige så svær at finde som nålen i den berømte høstak. Skiltet bliver en meget stor hjælp, ikke kun i forbindelse med alle vores kontroller og undersøgelser, men også i forbindelse med helt almindelige outings, hvor jeg får mulighed for øve gangdistance ned Pomfritten. Sådan uden at ende med hende i favnen eller på ryggen. Kørestolen ligger fast i mit bagagerum, men det bliver dejligt at kunne lade den ligge indimellem. Sært, som den der ‘misundelse’ over gode parkeringsforhold pludselig har fået en helt, helt anden dimension. Det er ikke en luksus, men en nødvendighed.

Savn

Billede

20130912-115116.jpg

Av. I dag gør det virkeligt ondt. Savnet af min mor. Har siddet i bilen ved FitnessWorld i over 40 min og hylet on/off. Hvad jeg ikke ville give for at have min mor lige nu. Jeg anede ikke, hvor vigtig min mor ville blive, før efter jeg selv blev mor. Der sker noget helt specielt mellem mor og datter, når generationerne rykkes fra mor/datter til mormor/mor/datter. Og så havde jeg hende kun til Noelle blev 8 måneder, 8 måneder, der blev overskygget af hendes lungekræft, der langsomt tog livet af hende. Hold da kæft, hvor jeg ville ønske, at jeg havde hende, at lægge mit hovede ind til, græde og bare blive trøstet, som kun ens mor kan. Åh, hvor jeg dog savner dig, mor…

Kamelsluger

Billede

20130911-161746.jpg

Efter en god snak med vores Synskonsulent besluttede jeg mig for at sluge endnu en kamel. Fordi det gør det nemmere for Muslingen, at navigere i situationer, hvor der er mange mennesker. Fordi hun ikke skal have en forkert label, som ‘Se dig dog lige for, møgunge’ når hun går ind i folk, tasker, stativer eller vælter ting i forretninger. Så hellere en badge til Pomfritten og en kamel til Mor.

Hyggestund har mad i mund

Billede

IMG_2947

Der var grill-hygge i vuggestuen i går – med forældre og søskende inviterede. Vildt hyggeligt at kunne sludre med de andre forældre og se alle ungerne rende og lege. De store Børnehavesøskende fandt hurtigt sammen i nye (gamle vuggestue-) rammer på legepladsen og da pølserne var grillet blev der fnist og spist sammen ved bordet…
Skønt med en ‘fri-‘eftermiddag indimellem 🙂

Fysioterapi i børnehøjde

Billede

Til Fysioterapi er Noelles første opgave altid, at gennemgå dagens strabadser med billedkort sammen med Frida. På kortene er der billeder af alle de spændende ting og legeopgaver, som der findes i Slaraffenlandet Børneterapien. Kortene hænges op på velcrobåndet på væggen et efter et, så der er en klar plan for timen og efter hver legeopgave vender Noelle så billedet og næste legeopgave gøres klar. Ofte kommer der også et rundt kort på til allersidst – med et spørgsmålstegn – og dette kort symboliserer enten en valgfri legeopgave eller en hemmelighed *indsæt hvin af fryd her* 😉
I dag var kortet med en overraskelse med i stablen. Og Frida har altid de fedeste overraskelser oppe i ærmet 😀

IMG_2944

Benskinnen skulle være klar i næste uge – indtil da klarer vi os med tape lidt endnu…