Efter en hot date hos Ergo’en mødte vi ind på dagsafsnittet for at få testet Noelles binyrer. Det er en nødvendighed eftersom hun har været på hhv Dexa og Hydrokortison i en længere periode og man bliver nødt til at sikre sig, at hendes egne binyrer selv kan starte hormonproduktionen op igen. Og ja, gu’ skal de så tage både blodprøver og injicere meds. Og Noelle har ikke just lært at elske nålene efter hendes indlæggelse. Sygeplejerskerne på afdelingen er upbeat og overskudsagtige – ja, vi finder lige en læge der kan stikke! Jo tak – siger jeg og hiver hele arsenalet af kiks, frugt, rosiner, frugtstænger og nintendo’en frem. Noget skal vi jo have tiden til at gå med… Noelles tro følgesvende – Larven (der nogle gange hedder Spiderman) og Dragen, som hun fik af Isa, Cindy og Dennis sidder trofast i fodenden. Jeg har købt en bunke fede Hello Kitty plastre og talt meeeeget med Noelle om disse blodprøver. Jeg gør usandsynligt meget ud af, at sige prikkes og ikke stikkes når jeg omtaler dagens forestående begivenheder. Jeg tror på det psykologiske i det. Det finder jeg så ud af, at sygeplejersken ikke gør – men mere om det om lidt. Ind kommer en ung kvinde – læge, skulle hun vist være. Jeg har tid til at stikke! siger hun. Jeg glor lidt mistroisk på hende – synes hun virker liiidt for falsk selvsikker. Måske er det bare mig? Hun indleder en ikke vildt god kontakt om Hello Kitty med Noelle – hun forsøger, men jeg mærker at min Musling ikke falder for det. Nå, men frem med diverse pakkenelliker og da Noelle øjner gummislangen til afklemning af armen begynder hun at bliver rigtig ked af det. Jeg sidder med hende i skødet og beroliger hende så godt og effektivt, som jeg nu kan – det er sgu ikke nemt. Jeg siger med det samme – Hør, de andre læger har haft god succes med at bruge hendes højre arm. Okay – den vil hun så mærke lidt på. Hun mærker efter. Og mærker efter. Igen og igen. Fuck, hun er ikke overbevist. Nej, jeg synes ikke jeg kan mærke nogen vene – jeg prøver lige den anden arm. Scenariet gentager sig. Tiden tikker afsted og jeg har det temmeligt varmt. Endnu engang rykker hun tilbage til højre arm, men opgiver den på ny. Ej, hun er da håbløs hende her, skriger jeg inde i mig selv!!! Så beslutter hende lægen sig så endegyldigt for at bruge…. venstre arm. Sygeplejersken træder til – alt er gjort klart og jeg drejer min datters hovede væk fra de usikre og let rystende hænder. SÅ kommer stikket siger den idiot til en sygeplejerske – jeg mener, COME ON?! Det er et børneafsnit, der er for det første INGEN børn, der vil høre SÅ NU STIKKER VI – og så er ord som STIK væsentlig mere negativt ladet en prik….. Jeeez….. Resultatet? Noelle hyler op og lægen flytter nålen rundt flere gange og får en anelse blod ud – 1 1/2 rør – før Noelle får flået armen til sig. Blodet flyder ned ad armen på hende, ned på begge vores bukser og på sengetøjet. Kæft, hvor hun græder. På med en vattot og tryk på. Øhm, jeg nåede altså ikke at få givet det medicin hun skal have, siger hun med spæd stemme. Amen, for helvede! Hun får nok et stort blåt mærke… No shit, Sherlock! Også på sjælen! Jeg prøver en gang til, siger hun. Så bliver vi ellers mandsopdækket med 2 sygeplejerske og en læge så Noelles arm bliver holdt helt fast og hun ikke igen kan trækken den til sig. Kan I gætte jer til hvor mange decibel, der så blev skreget i? Ah – ja, meget, meget højt. Godt de ikke har krystalglas på hospitalet. Altimens hun kvajer sig rundt forsøger jeg at hardcore bestikke min Mus – jamen, jeg lovede dig at du kun skulle have 1 prik i dag og det ville du få en gave for – nu får du jo 2 prik – så må det blive til 2 gaver – hvad siger du Musling – hvilke gaver skal vi finde til dig? Hello Kitty? Cars? Indimellem hendes angst og smertehyl hulker hun ja og ja, men det er ikke nok til at distrahere hende. det gør for ondt. Jeg er ved at nå mit briste punkt og da lægen igen roder rundt med nålen inde i Noelles lille arm uden at kunne finde en skid (inkompetente nar) opgiver hun og siger – nej, nu vil jeg altså ikke mere! Bravo! My thoughts excately… Kan du se at komme ud. De trækker sig og må tilkalde en anden læge. Vi må lige se på om det er nok for i dag og I skal komme igen en anden dag til testen eller hvad vi stiller op, siger sygeplejersken. Min datter hulker.

Vi sidder og puster ud på sengen da en ung fyr træder ind. Hans udseende er på en og samme tid enormt tillidsvækkende med også lidt spøjst. Han er ranglet, lav, har tykt mørkt tilbageslikket hår og et moustache, der ville gøre alle Movembermænd dødmisundelige. Måske med undtagelse af Mikkel Lomborg (Hr. Skæg). Store, sorte hornbriller. Meget karakterisktisk udseende fyr.
Hej lille skat, siger han til Noelle , stryger hende over hovedet. ‘Nårh, var det hårdt lige før?’ ‘Ja’ siger pigebarnet og kigger op på hans ansigt. ‘Hvad siger du, mor, skal vi prøve en sidste gang eller vil du foretrække, at I kommer ind en anden dag?’ ‘Altså, for at være HELT ærlig får ikke 10 vilde heste Noelle herind igen, hvis vi går nu med SÅ dårlig en oplevelse. Lad os give it one more shot og se om ikke du har lidt bedre hænder end hende, der prøvede før….’ Han gør klar på højre arm, på med gummislangen – Noelle begynder øjeblikkeligt at græde…. ‘Bare rolig,’ siger han, ‘jeg gør ikke noget endnu! Bare træk vejret stille og roligt…’ Hun klynker og med det samme siger han – ‘Ork, der er jo en stor fin vene her! – det får vi overstået i en ruf!’ Bingo, tænker jeg, ham her, han kan sit kram! ‘Så, Noelle,’ siger han, hvilket får ungen til at hvine af frygt – ‘nu er det overstået!’ Noelle glor ned på armen og holder op med at græde. Det var det! Så ligger sommerfuglen der – ‘Nu giver jeg dig lige lidt medicin i den – men det mærker du slet ikke, for nålen, den er lagt. Sommerfuglen skal ligge i 1 time og så kommer jeg og tapper lidt blod – SÅ kommer den ud igen og I kan smutte hjem bagefter. Der er jo frokost ovre i køkkenet, så måske kan I spise lidt mad mens I er her?’ Lettede går vi over og gumler frokost og taler om de 2 dejlige gaver vi skal vælge på vejen hjem. Ja, hun var håbløs, hende damen, ja, det er rigtigt.
Svaret på testen var tip top og vi kan seponere kortisonen og om en uges tid til to er vores egen Noelle tilbage i kroppen igen. Skønt! Og iøvrigt lærte jeg af denne nok så ubehagelige episode, at smide de uduelige læger ud efter min gut-feeling. ALRDIG skal mit barn igennem et så tarveligt overgreb igen. Tilbage til Nålepuden, du, ikke okay!